Vin fra Stellenbosch: Kaps klassiker

En sydafrikansk rød blend med en betydelig andel pinotage ved siden af Bordeaux- eller Rhône-druer. Betegnelsen har ingen juridisk definition: den bygger på sædvane, og hver vingård fastsætter selv andelen. Kadette Cape Blend fra Kanonkop til 18,50 € er det mest udbredte eksempel hos os.

Tre ting. Først alderen: det var her, den sydafrikanske vinavl tog form, og her de historiske vingårde ligger. Dernæst terrænet, med bjerge, der giver højde og friskhed, hvor Swartland er fladt og varmt. Endelig stilen: her sigter man mod lagringsegnet rødvin baseret på cabernet, mens Swartland arbejder med syrah og chenin, og Hemel-en-Aarde helliger sig pinot noir.

De spiller det samme spil, med de samme druer og den samme lagring. Profilen er lidt anderledes: frugten er mere moden, grafittonen mere markant, og vinen kan ofte drikkes tidligere. Ved sammenlignelig kvalitet er prisforskellen stadig stor til Kaps fordel. Lady May fra Glenelly til 49,95 € kan måle sig med bordeauxvine, der koster mere.

Kategorien starter ved 9,50 €, og medianen ligger på 32,45 €. Femten flasker ligger under tyve euro, hvilket er rigeligt til hverdagsbordet. Mellem 25 og 50 € finder du de store vingårdes seriøse vine. Derover bevæger du dig ind blandt de udvalgte pinotager, helt op til 264 € for Black Label fra Kanonkop.

Distriktets mest anerkendte vingård, der ligger på skråningerne af Simonsberg. Den byggede sit ry på pinotage på et tidspunkt, hvor ingen troede på druen, med buskformede vinstokke og vinifikation i åbne kar. Vi har fem flasker fra dem, fra Kadette til 18,50 € til Black Label til 264 €, med Paul Sauer, deres blend i Bordeaux-stil, midt imellem.

Ikke rigtigt længere. Denne krydsning af pinot noir og cinsault, der blev skabt i 1925, gav længe hårde vine med en tone af maling, på grund af manglende modenhed og omhu. Fra gamle buskformede vinstokke og med skånsom ekstraktion giver den i dag dybe, krydrede rødvine, der kan holde sig i ti år. Forskellen ligger hos producenten, ikke i druen.

WO-systemet har tre niveauer inden i hinanden: region, distrikt og ward. En flaske, der kun bærer betegnelsen Stellenbosch, gør krav på hele distriktet. En, der bærer Simonsberg-Stellenbosch eller Jonkershoek Valley, angiver et præcist delområde og dermed en snævrere oprindelse. Mange vingårde holder sig alligevel til distriktet, som er lettere at forstå på eksportmarkederne.

Den garanterer, at druerne er dyrket, vinificeret og tappet på én enkelt ejendom, der er registreret hos de sydafrikanske myndigheder. Det er det nærmeste, man kommer den franske »mise au domaine«. At betegnelsen mangler, siger intet om kvaliteten: flere meget gode producenter køber deres druer mark for mark, som Damascene.

Blends i Bordeaux-stil og de store pinotager, først og fremmest. En Paul Sauer eller en Lady May kræver nogle år, før den åbner sig, og holder sig en halv snes år mere. Syrah fra enkeltmarker, som Gravel Hill fra Hartenberg, følger samme kurve. Omvendt drikkes chardonnay uden fad og indstigningsvinene inden for tre år: det er frugten, der er pointen.

Tyve af vores fireogfyrre flasker er hvide, hvilket delvist besvarer spørgsmålet. Chenin fra gamle vinstokke giver her vine med tekstur, mellem æble, voks og tør honning; chardonnay er frisk og sjældent overdrevent præget af fad. Distriktet har også en sjælden dessertvin, en botrytiseret riesling fra Villiera, der kun er lavet én gang, i 2005.