Zorah Voski 2023

Voski kommer fra landsbyen Rind i provinsen Vayots Dzor i det sydlige Armenien, på højsletter i omkring 1.400 meters højde. De tredive til fyrre år gamle, upodede vinstokke vokser her i en jord, som phylloxeraen aldrig har ramt, i sandet jord oven på kalk og spækket med store sten. Højden og temperaturforskellene bevarer en bemærkelsesværdig syre, som sikrer friskheden i disse lokale druesorter.

Druerne høstes med hånden, afstilkes og knuses og gærer derefter med vildgær i store betontanke uden epoxybelægning ved styret temperatur. Vinen lagres derefter elleve måneder i rå betontanke helt uden fad og hviler seks måneder på flaske, før den kommer i handlen.

Vinen byder på toner af citron, pære, fersken, pomelo, abrikos, hvide blomster, hvid peber og frisk mandel. Den gyldne farve varsler en frisk smag, drevet af en livlig syre og en kompleksitet, der folder sig ud lag for lag. En blød og subtil mineralitet ledsager en lang og præcis eftersmag.

I det 8. århundrede blev Armenien kaldt »vinmarkernes land«. Vinstokken voksede vildt i disse egne i over en million år, før den blev dyrket. For over ti år siden blev en række arkæologiske »førstegangsfund« gjort i en klippehule nær bjergbyen Areni. Blandt dem er verdens ældste kendte sko, det ældste kendte hjernevæv fra den gamle verden og en 6.100 år gammel vinkælder – den ældste, der nogensinde er fundet på jorden. I det, der i dag er kendt som Areni-hulen, kan besøgende se cylinderformede lerkar (hver over en meter i diameter), hvor vinen blev lavet til begravelsesceremonier.

For Armenien, der længe var en del af Sovjetunionen (1922-1991), var denne det vigtigste afsætningsmarked. Siden østblokkens sammenbrud har landet oplevet en fornyelse med et faldende forbrug af »brandy«, et stigende forbrug af vin og en åbning mod de internationale markeder. I hele sovjettiden var Armenien centrum for produktionen af »brandy«. Armensk »cognac« var særligt anerkendt for sin kvalitet, og Winston Churchill var en trofast forbruger. Det var Armeniens selvstændighed, der drev fornyelsen af vinindustrien, da mange armeniere fra diasporaen vendte hjem. Armeniens specialisering i destillation har favoriseret hvide druer på bekostning af røde, og i dag tæller landet 12 hvide sorter og kun 3 røde.

Landet ligger mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav, men klimaet er tørt, og de fleste vinmarker ligger klemt inde mellem ørkenerne i syd og de store sletter i nord. Klimaet er kontinentalt med særligt barske vintre og meget varme somre, så kvalitetsvinavl foregår i højden (90 % af landet ligger over 1000 meters højde). Det giver vinstokkens vækstcyklus gode betingelser, fordi temperaturforskellene er store.