Nicalo 2022

Cuvéen Nicalò kommer fra Valpolicella nordøst for Verona i vinregionen Veneto. Tedeschi-familiens vinmarker strækker sig over bakkerne i denne historiske appellation mellem dale, godt eksponerede skråninger og den tempererende indflydelse fra Gardasøen og Prealperne. Jordene, der bl.a. består af ler, kalksten og sten, giver de lokale røde druer en jævn modning. Dette bølgende terroir giver vine, der på én gang er generøse og afbalancerede, præget af et klart frugtudtryk, en bevaret friskhed og den struktur, der kendetegner de store rødvine fra Valpolicella.

Druerne høstes med hånden og gærer derefter i ståltanke ved kontrolleret temperatur. Vinen lagres i tolv måneder på fade af slavonsk eg, inden den modner videre på flaske.

Vinen byder på noter af modne kirsebær, røde frugter og blomme, ledsaget af strejf af violer, mild peber og vanilje. Lagringen tilfører en nuance af delikat træ uden at skjule frugtens glød. I munden er vinen smidig og omsluttende, båret af en afbalanceret friskhed og fine tanniner. Den runde tekstur vinder gradvist i dybde med en vedvarende eftersmag af krydderier, kirsebær og en diskret fornemmelse af mineralitet.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!