Cerasuolo Di Vittoria 2023

Denne cuvée kommer fra Dorillis vinmarker i Vittoria-området i det sydøstlige Sicilien i provinsen Ragusa. Området nyder godt af Middelhavets mildnende indflydelse og den køligere luft fra Hybla-bjergene. Parcellerne ligger tæt på kysten, hovedsageligt på sandjord blandet med silt og kalk, som passer særligt godt til de lokale druesorter. Appellationen Cerasuolo di Vittoria, Siciliens første DOCG, udtrykker her et lyst landskab, hvor vindyrkningen forener sydlig varme, havbrise og nattekølighed, hvilket giver en afbalanceret modenhed og en fin friskhed.

Druerne høstes hver for sig, afstilkes og gærer i ståltanke ved kontrolleret temperatur i omkring 14 dage. Efter omstikning lagres vinen videre i ståltanke i seks måneder før modning på flaske.

Denne vin byder på toner af friske kirsebær, skovjordbær og granatæble, suppleret af antydninger af roser, hibiscus og violer. Når vinen får luft, understreger fine strejf af sort peber, middelhavsurter og lakrids dens sicilianske identitet. Smagen byder på en smidig og saftig frugtfylde, båret af en frisk og præcis syre. De fine og delikate tanniner strukturerer vinen uden at gøre den hård, mens den smagfulde og let saltede eftersmag elegant forlænger frugten.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!