La Infanta 2019

I provinsen Cuenca, i hjertet af Castilla-La Mancha, dyrker Micaela Rubio sine vinstokke omkring landsbyen Casas de Benítez på den spanske Mesetas højsletter. Parcellerne til La Infanta ligger i mager jord med ler, sand og kalk i en betydelig højde, der giver kølige nætter og store temperaturforskelle. Det markante kontinentale klima, dæmpet af vinden og det intense lys, giver en langsom og fuldstændig modning af druerne og bevarer samtidig den naturlige syre og det præcise udtryk for terroiret.

La Infanta fra Micaela Rubio kommer fra vinstokke, der dyrkes skånsomt, og druerne høstes med hånden og sorteres i vinmarken. Gæringen foregår med vildgær og med så lidt indgriben som muligt for at bevare terroirets udtryk. Lagringen sker derefter på egetræsfade og i neutrale beholdere for at bevare frugtens friskhed og samtidig give vinen en silkeblød tekstur og ekstra kompleksitet.

Vinen byder på noter af modne røde bær, saftige mørke frugter og blomme, fremhævet af blomstrede toner af delikat karakter og toner af milde krydderier som vanilje og peber, understøttet af et let fadpræg med ristede noter. I munden er vinen fyldig og struktureret med fine, men tydelige tanniner, en afbalanceret syre, der giver friskhed, og en vedvarende eftersmag med mineralske og let balsamiske nuancer.

Vinens historie i Spanien er så gammel, at ingen rigtig ved, hvem der bragte de første vinstokke til området. Da fønikerne ankom for omkring 3.000 år siden og grundlagde de nuværende byer Cádiz og Jerez, var vindyrkningen allerede veletableret, og spanske vine blev handlet bredt i hele Middelhavsområdet og i Nordafrika. Man kunne sige, at Spanien er et vinmirakel. Efter mange år uden for de store vines verden er landet i dag en af de store spillere. Investeringer og ambitioner i vinmarker og vinkældre giver sig udslag i stadig fyldigere, mere komplekse (ofte meget alkoholstærke) og krydrede rødvine, som i stigende grad værdsættes af forbrugere verden over. Spanien er stolt af at have mere jord beplantet med vinstokke end noget andet land, men er først nu begyndt at udnytte denne ressource på en sammenhængende måde. Spanien er et anarkistisk virvar af regioner og underregioner, ligesom landskabet er et anarkistisk virvar af utroligt rå landskaber. Et blik på et kort viser den klimatiske mangfoldighed mellem Spaniens mange vinregioner, fra de grønne og gennemvåde vinmarker i Galicien på Atlanterhavets nordkyst til de solsvedne vinmarker i det sydøstlige Middelhavsområde. Spaniens redning, hvad angår vindyrkning, er vinmarkernes gennemsnitlige højde på over 600 meter. En stor del af de spanske vinmarker formår derfor at give druer med god farve og syre, simpelthen fordi nattetemperaturerne er forholdsvis lave, og druerne først modner efter en tilstrækkelig lang vækstsæson. Men der er en sand skat at finde for dem, der er villige til at grave, og nu hvor der er opstået en klasse af kendere i Spanien, har alle slags ambitiøse investorer gjort deres for at ændre billedet af spansk vin. I dag er en ny generation af vinbønder stille og roligt begyndt at lave spektakulære vine og eksperimentere med druesorter, som var utænkelige for ganske kort tid siden. Vinen er fortsat en vigtig vare og en integreret del af den spanske kultur.