Il Biologico Cannonau di Sardegna DOC 2020

Melonis Cannonau Il Biologico kommer fra det sydlige Sardinien, fra gården Campu Pirastu i Senorbì, midt i Trexenta-bakkerne nord for Cagliari. Cannonau-stokkene – det sardiske navn for grenache noir – har her rod i sandet jord i omkring 300 meters højde, i et varmt, lyst og vindomsust middelhavsklima. Huset Meloni, der holder til i Selargius lige uden for Cagliari, har drevet sine vinmarker økologisk i over tyve år.

Cannonau-druerne høstes modne og gennemgår først en kold maceration på to dage, der nænsomt udtrækker farve og aromaer. Derefter følger en traditionel maceration på otte til ti dage i ståltanke ved kontrollerede 24–26 °C. Vinen kommer slet ikke på træ, så frugtens renhed bevares. Den økologiske tilgang fortsætter helt til udstyret: prop af kork og bivoks, etiket lavet af drueklaser og drueskaller, og let genbrugsglas.

Vinen har toner af sorte kirsebær, brombær, hindbær, blomme, myrte, sort peber, lakrids og maki. Under en dyb rubinrød farve er duften intens og udtryksfuld og blander røde og sorte bær med krydrede og vilde strejf. Smagen er fyldig og struktureret, bygger på velintegrerede tanniner og en indbydende frugt helt uden tyngde. Den smidige og krydrede eftersmag gør den til en naturlig ledsager til middelhavskøkkenet.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!