Giulia Negri Langhe Chardonnay La Tartufaia 2023

Denne cuvée bliver til højt oppe i La Morra i Langhe i Piemonte, omkring cascina Serradenari, hvor Giulia Negri driver familievinhuset. Chardonnay-stokkene, som hendes far plantede på køligere skråninger, når op i omkring 500 meters højde, blandt de højeste i appellationen Barolo, i nærheden af en skov kendt for sine hvide trøfler. Den kalkholdige lerjord og nattens kølighed i bakkerne bevarer druens syre og mineralske spænding.

Vinifikationen er inspireret af Giulia Negris erfaringer fra Bourgogne. Efter presningen lagres vinen seksten måneder på fade på 350 liter på sin fine bærme, hvilket giver rundhed, tekstur og et cremet strejf uden at skjule friskheden fra den højtliggende terroir. Fadpræget forbliver diskret og perfekt integreret. Vinen tappes uden filtrering for at bevare al præcisionen og elegancen i denne hvidvin fra Piemonte.

Vinen byder på toner af citron, grapefrugt, hvide blomster, akacie, ananas, mango, hasselnød og vanilje. Citrusfrugterne giver fremdrift, de eksotiske og blomstrede strejf udvider buketten, mens et subtilt fadpræg tilføjer en ristet tone. Smagen har stor klarhed og forener en delikat frugt, en let cremet tekstur og en stram syre hele vejen til en frisk, vedvarende eftersmag.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!