Giulia Negri Barolo Serradenari 2022

Serradenari er hjertet i Giulia Negris vinhus, højt oppe i La Morra i appellationen Barolo. Vinmarken ligger i 480 meters højde, vender mod sydvest og ligger i et naturligt amfiteater, der omslutter klaserne. Den messinske jord af ler, silt og sand over et lag af kalkholdig mergel med let sur pH giver små, tykskallede druer. De kølige, højtliggende steder omgivet af skov giver Nebbiolo spænding og finesse.

Druerne høstes med håndkraft og gærer spontant med deres egen vildgær. Skalmacerationen varer omkring 45 dage, den længste af vinhusets tre Barolo-parceller, for at trække en tæt substans og fine tanniner ud. Vinen lagres derefter omkring 30 måneder på store fade af østrigsk eg på 25 hektoliter og tappes uden filtrering, hvilket giver en Barolo med stort lagringspotentiale.

Vinen byder på toner af rose, skovjordbær, appelsinblomst, kirsebær, hindbær, lakrids, peber og våd sten. Buketten er mere blomstret og æterisk end La Tartufaia og bevarer en spænding, der aldrig slipper. Smagen er præcis og bred, båret af tætte, fine tanniner, en salthed der går gennem eftersmagen og en bemærkelsesværdig længde.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!