Mindre snak, mere vin
Denne hvidvin kommer fra den vulkanske ø Santorini midt i Kykladerne og fremstilles af vinhuset Gavalas i den traditionelle landsby Megalochori. Vinstokkene, ofte gamle og opbundet som kouloura, står i mager jord af vulkansk aske, pimpsten og basalt, som fejes af havvindene fra Det Ægæiske Hav. Dette ekstreme, tørre terroir, der aldrig er ramt af phylloxera, giver druerne en naturlig koncentration og et stærkt mineralsk præg, som er typisk for de store hvidvine fra Santorini.
Druerne til Posta høstes med hånden, sorteres omhyggeligt og presses skånsomt, før mosten afklares koldt. Mosten gærer ved lav temperatur i ståltanke for at bevare den aromatiske renhed og friskheden. Lagringen fortsætter på den fine bærme i ståltanke i flere måneder med regelmæssig bâtonnage for at give fylde og kompleksitet, før vinen aftappes på vingården.
Vinen byder på noter af modne citrusfrugter, stenfrugter og frugter med hvidt kød, suppleret af blomstrede toner af stor finesse, en tydelig mineralitet og subtile salte nuancer. I munden er teksturen fyldig og præcis, båret af en livlig syre, der forlænger smagsoplevelsen, mens den lange, let jodholdige eftersmag efterlader et indtryk af stor friskhed og balance.
Hvor rejser vi hen?
Santorini
Øen ligger midt i Det Ægæiske Hav i Kykladerne, omkring 200 kilometer sydøst for Athen, og danner en halvmåne af spektakulære vulkanske klipper, skabt af et af de mest katastrofale udbrud i historien, vulkanen Theras udbrud omkring 1600 f.Kr. Vinmarkerne breder sig over vindpiskede terrasser på kraterets skråninger eller på de blide skråninger ned mod havet, på ekstremt tør jord af pimpsten, vulkansk aske og sort lava, hvor vinstokkene overlever uden kunstvanding takket være den fugt, som havtågen afsætter om natten. Vinhistorien går mere end 3.500 år tilbage, hvilket gør Santorini til et af verdens ældste vinområder, der stadig er i drift – udgravningerne i Akrotiri har afsløret druekerner fra bronzealderen, og traditionen er aldrig blevet afbrudt siden, hverken af venetiansk og osmannisk herredømme eller af phylloxera, som aldrig nåede øen, fordi den vulkanske jord er fjendtlig over for lusen. Vinstokkene, der står på egne rødder og ofte er over hundrede år gamle, beskæres som kouloura, en flettet kroneform, der er unik i verden, og som beskytter klaserne mod den voldsomme meltemi-vind og den brændende sol ved at gemme dem inde i en kurv af skud. Klimaet er tørt middelhavsklima med hede, regnløse somre, konstante vinde, der tørrer vinstokkene og beskytter dem mod sygdomme, og et intenst lys, der reflekteres af havet og de hvide klipper, dæmpet af den maritime friskhed, som bevarer en slående naturlig syre i druerne. Santorini har etableret sig som et af Middelhavets mest særprægede terroirs takket være sin ikoniske drue, Assyrtiko, der giver hvidvine med en uforlignelig vulkansk stramhed og mineralitet og aromaer af citron, flint og salt havsprøjt, suppleret af blomstrede og delikate Athiri, Aidani med toner af honning og abrikos og den legendariske Vinsanto – ikke at forveksle med dens toscanske navnebror – en solmættet og ravfarvet sød vin af soltørrede druer, et levende vidnesbyrd om en ø, hvor vinstok og vulkan er ét.
Landets lille historie
Grækenland
De græske vine var i meget lang tid kendt som små bordvine, ikke mindst Retsina, en hvidvin tilsat fyrreharpiks, men de er steget markant i kvalitet de seneste 20 år. Vinens historie er lige så gammel som Grækenlands. For over 3000 år siden: på øen Kreta har man fundet spor af verdens ældste vinpresser. Efter en stilstand gennem hele det 20. århundrede har de græske vine oplevet en lynhurtig kvalitetsforbedring takket være landets indtræden i EU, uddannelsen af unge ønologer på meget gode europæiske skoler og en særlig opmærksomhed på den internationale efterspørgsel. Landet ønsker ikke at gå den lette vej ved hovedsageligt at bruge store franske druesorter som Chardonnay eller Cabernet Sauvignon, hvilket ville gøre eksporten meget lettere. I dag ønsker Grækenland at fortsætte med at dyrke og udbrede kendskabet til sine gamle druesorter, som skulle tælle omkring 300 i landet. Det allerførste, man skal forstå, er, at Grækenland er langt mere varieret med hensyn til klima, end de fleste tror. Landet har tydeligvis det hele, fra tørre middelhavsøer til fugtige, bjergrige fyrreskove, hvor der falder sne om vinteren. Med et så varieret klima kan du forvente, at de græske vine også er meget forskelligartede. En af de bedste måder at få et indtryk af græsk vin på er derfor at dele landet op i fire overordnede vinområder efter klima: Nordgrækenland (fugtigt klima), øerne i Det Ægæiske Hav (tørt klima), Centralgrækenland og Sydgrækenland (middelhavsklima). Potentialet og omdømmet er i dag stærkt undervurderet i den brede offentligheds øjne, hvilket kan give behagelige overraskelser!