Mindre snak, mere vin
Agiorgitiko by Gaia 2024Gaia
Agiorgitiko by Gaia kommer fra udvalgte stokke på bakkerne ved Koutsi i Nemea i det nordøstlige Peloponnes. Det halvbjergrige område er kendt for sin veldrænede kalkjord og giver lave udbytter. Stokkene, der er omkring 15 år gamle, dyrkes uden kunstvanding på en skråning med ti graders hældning mod vest-sydvest. Forholdene giver små klaser med tykskallede bær, rige på frugt og krydrede toner.
Druerne kommer fra modne stokke med lave udbytter og høstes ved fuld modenhed. Efter vinifikationen lagres vinen 6 til 8 måneder på barriquer af fransk eg på 500 til 550 liter, som giver struktur uden at skjule frugten. Den hviler derefter 3 til 6 måneder på flaske, før den kommer i handlen.
Vinen byder på toner af sorte kirsebær, brombær, blomme, stikkelsbær, karamel, kanel, peber og vanilje. Den modne frugt dominerer, løftet af milde krydderier og et diskret fadpræg. Smagen er blød og fløjlsagtig med generøs sort frugt, bløde tanniner og en krydret, indbydende eftersmag.
Hvor rejser vi hen?
PeloponnesGrækenland
Regionen ligger i det sydlige Grækenland og udgør den store halvø, der er forbundet med fastlandet via den smalle Korinth-tange – gennemskåret af en kanal i 1893 – og omgivet af Det Joniske Hav, Middelhavet og Det Ægæiske Hav. Vinmarkerne fordeler sig over et enormt og kuperet område, fra solbrændte kystsletter til højplateauerne i Mantinia og Nemea, via de stejle skråninger på Taygetos og de grønne dale i Arkadien, mellem havniveau og over 800 meters højde. Vinhistorien går helt tilbage til den vestlige civilisations rødder: Det var her, i Mykene og Tiryns, at man fandt de første spor af vinfremstilling i Europa, mere end 3.000 år før vor tidsregning, og det var på Peloponnes, at Dionysos-kulten for alvor blomstrede. Regionen var vugge for den olympiske vin, der blev skænket ved de antikke lege, og et vigtigt eksportområde under Det Byzantinske Rige, men sank i vinmæssig glemsel i århundrederne under osmannisk herredømme, før den oplevede en langsom renæssance i 1900-tallet, som siden 1990'erne er blevet fremskyndet af en ny generation af vinbønder uddannet i udlandet, fast besluttet på at give denne historiske vugge dens storhed tilbage. Klimaet varierer betydeligt med højde og eksponering, fra udpræget varmt og tørt middelhavsklima ved kysterne til semikontinentalt og køligt på højplateauerne inde i landet, hvor kølige nætter og bjergvinde giver druerne en langsom modning og en naturlig syre, som kystområderne ikke kan give. Jordbunden er lige så varieret, fra jernholdigt rødt ler i Nemea til kalksten og mergel i Mantinia, via alluviale aflejringer på kystsletterne og skifer på bjergskråningerne. Peloponnes har markeret sig som drivkraften i den græske vinrenæssance takket være Agiorgitiko fra Nemea – fløjlsbløde og generøse rødvine med aromaer af sorte kirsebær, krydderier og laurbær – Moschofilero fra Mantinia – aromatiske hvidvine, sprudlende af friskhed, med toner af rose, litchi og hvid peber – Mavrodaphne fra Patras – søde forstærkede vine af overdådig fylde – og en voksende stjernehimmel af ambitiøse vine af sjældne druer som Kydonitsa, omplantet Assyrtiko eller Mavroudi, vidnesbyrd om en halvø, der endelig gør krav på den plads, som fem årtusinders vindyrkning havde tiltænkt den.
Landets lille historie
Grækenland
De græske vine var i meget lang tid kendt som små bordvine, ikke mindst Retsina, en hvidvin tilsat fyrreharpiks, men de er steget markant i kvalitet de seneste 20 år. Vinens historie er lige så gammel som Grækenlands. For over 3000 år siden: på øen Kreta har man fundet spor af verdens ældste vinpresser.
Efter en stilstand gennem hele det 20. århundrede har de græske vine oplevet en lynhurtig kvalitetsforbedring takket være landets indtræden i EU, uddannelsen af unge ønologer på meget gode europæiske skoler og en særlig opmærksomhed på den internationale efterspørgsel. Landet ønsker ikke at gå den lette vej ved hovedsageligt at bruge store franske druesorter som Chardonnay eller Cabernet Sauvignon, hvilket ville gøre eksporten meget lettere. I dag ønsker Grækenland at fortsætte med at dyrke og udbrede kendskabet til sine gamle druesorter, som skulle tælle omkring 300 i landet.
Det allerførste, man skal forstå, er, at Grækenland er langt mere varieret med hensyn til klima, end de fleste tror. Landet har tydeligvis det hele, fra tørre middelhavsøer til fugtige, bjergrige fyrreskove, hvor der falder sne om vinteren. Med et så varieret klima kan du forvente, at de græske vine også er meget forskelligartede. En af de bedste måder at få et indtryk af græsk vin på er derfor at dele landet op i fire overordnede vinområder efter klima: Nordgrækenland (fugtigt klima), øerne i Det Ægæiske Hav (tørt klima), Centralgrækenland og Sydgrækenland (middelhavsklima). Potentialet og omdømmet er i dag stærkt undervurderet i den brede offentligheds øjne, hvilket kan give behagelige overraskelser!
Alt om Agiorgitiko by Gaia 2024
Ved hvilken temperatur skal Agiorgitiko by Gaia 2024 serveres?
Mellem 15 og 17 °C.
Hvor længe kan man gemme Agiorgitiko by Gaia 2024?
Lagringspotentiale: 1 til 5 år, altså til omkring 2029. Opbevar flasken liggende, mørkt, ved ca. 12 °C.
Hvilke druer indgår i Agiorgitiko by Gaia 2024?
Druer: 100% Agiorgitiko. Oprindelse: Peloponnes, Grækenland. Alkohol: 13%.