Colline Novaresi Mottobello Erbaluce 2024

Mottobello kommer fra Alto Piemonte, på bakkerne ved Novara, ikke langt fra Lago Maggiores sydlige bred, i et landskab domineret af Monte Rosa. Bakkerne er af glacial oprindelse og består af flod- og alluviale sedimenter, rige på ler og med sur pH. Navnet betyder »smuk bakke«: Den en hektar store vinmark vender mod sydvest mellem 250 og 320 meter over havet. Francesco Brigatti, der bor i Suno, dyrker her erbaluce, en oprindelig hvid drue fra det nordlige Piemonte, med en tredje generations vinbondes passion.

Erbaluce-druerne høstes i slutningen af september og knuses forsigtigt, før mosten macererer på skallerne i otte timer, hvilket giver vinen flere aromaer og mere tekstur. Gæringen foregår med vildgær i ståltanke ved en kontrolleret temperatur på 17 °C. Vinen lagres derefter fire måneder i ståltanke på sin fine bærme og modnes mindst to måneder på flaske. En enkel filtrering uden klaring bevarer hele dens udtryk.

Vinen har toner af kamille, jasmin, markblomster, akacie, cedrat, fersken, honning og basilikum. Under en strågul farve med grønne reflekser er duften intenst blomstret, løftet af citrus, frugt med hvidt kød og et urteagtigt strejf. Smagen har medium fylde og er saftig og fin, båret af en livlig syre og en mineralsk fornemmelse. Den friske og salte eftersmag passer lige godt til maden som til aperitiffen.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!