Comprendre le vin

Er rosévin en (god) vin?

Af Clément LedeyOpdateret 2 min. læsning

Est-ce que le vin rosé est un (bon) vin ? - Le Baroudeur du Vin

 

Hvorfor er rosé ikke bare en blanding?

Rosévin er desværre ikke en blanding af rødvin og hvidvin, som så mange gerne vil have os til at tro … Det er en »rigtig« vin på lige fod med alle andre

Hvad er en rosévin?

En rosévin er ballademageren mellem rødvin og hvidvin, nogle gange kritiseret eller slet ikke betragtet som en rigtig vin. På en måde minder rosé mere om en sindstilstand eller en livsstil. Som i alle vinstile finder man eksempler af tvivlsom kvalitet, men også rigtig flotte flasker, lavet med omhu, som sætter kulør på sommeraftenerne.

Hvordan bliver den så egentlig lavet? Rosé opstår, når skallerne fra de blå druer kun er i kontakt med vinen i kort tid. Hvor nogle rødvine gærer i ugevis på skallerne af blå druer, får rosévine kun rød farve i nogle få timer.

Det er vinbonden, der har magten over vinens farve og fjerner druernes skaller (kilden til de røde farvestoffer ), når vinen har nået den farve, han ønsker at give den.

Hvordan laves rosévin?

Rosévin kan fremstilles på forskellige måder, og metoden afhænger af vinbondens filosofi og det udstyr, der er til rådighed i vinkælderen. Der findes 3 hovedmetoder til at lave rosé:

Macerering – her er de blå druer ofte i kontakt med skallerne; druerne knuses let, så saft og skaller ligger sammen (det kaldes macerering) og giver saften en vis farve. Det kan tage fra nogle timer til nogle dage. Jo kortere tid, desto lysere farve.

Saignée-metoden - Saignée-rosé laves af en høst, der er kommet i tank ligesom ved macereringsrosé, men som er beregnet til at blive rødvin. Efter nogle timers macerering tapper man en del af saften, der allerede har fået en rosa farve, fra tanken for at vinificere den for sig. Resten af høsten bliver i den oprindelige tank og bliver til rødvin.

Blanding – nogle gange kan rosé laves ved at blande blå og grønne druer i tanken. Det er ikke så almindeligt som tidligere, men teknikken blev brugt i 1980'erne af nogle vinbønder i Australien. Man finder den også i fremstillingen af rosé-champagne, der er en kunstfærdig blanding af saft fra Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier.

Rosé, resveratrol og måde

Forskere har interesseret sig for de stoffer fra druerne, som findes i vinen. De har især undersøgt resveratrol, der findes i druernes skaller. Indholdet af resveratrol er højest i rødvine, mens hvidvine indeholder meget mindre. Rosé ligger midt imellem.

Stoffet resveratrol er en antioxidant, som der forskes i, især i laboratoriet og på dyr. Denne forskning beviser ingen sundhedsmæssig fordel hos mennesker, og i et glas rosé er stoffet altid ledsaget af alkohol. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) understreger i øvrigt, at der ikke findes et risikofrit niveau for alkoholforbrug. I Frankrig anbefaler det franske sundhedsagentur Santé publique France højst 10 standardglas om ugen og 2 standardglas om dagen samt dage uden alkohol. Resveratrol findes også i blåbær og kakao.

Rosé værdsættes altså først og fremmest for sin friskhed, sine aromaer og det fællesskab, den skaber ved bordet. Overforbrug af alkohol er skadeligt for helbredet. Drik med omtanke.

Hvad spiser man til rosévin?

Den bedste rosé er kendt for sin alsidighed, især de tørre stilarter med en fin syre, der passer til mange slags mad. Den passer fremragende til spanske retter som tapas eller paella, asiatiske retter som sushi eller bo bun med rejer, der passer rigtig godt til rosévinen Pipoli Rosato de Basilicate men også til antipasti, fiskeceviche, oksecarpaccio med basilikum eller oste.

 

Nyhedsbrev

Den næste rejse kommer på e-mail

Vores nye artikler, sæsonens madkombinationer og de vingårde, der kommer i kælderen, direkte i din indbakke.

Afmeld med ét klik fra hver e-mail.