Beneventano Falanghina 2021

Druen Falanghina er en hvid druesort, der er typisk for Campania og hører til blandt de omkring hundrede lokale sorter i denne region i Syditalien, de fleste af græsk oprindelse. Det var under Romerriget, at vinene fra regionen fik et enestående ry. Genoplivningen af de lokale druesorter, og især Falanghina, kan dateres til begyndelsen af 1980'erne. Sorten var tæt på at forsvinde i 1960'erne, da man forsøgte at udbrede højtydende sorter som Trebbiano. Det er takket være »oplyste« vinbønder, at disse fantastiske lokale druesorter fra Campania blev reddet, såsom Falanghina, Fiano og Greco, for blot at nævne nogle få. Vi kan takke dem for genfødslen af nye vinmarker tilplantet med lokale druesorter i de områder, der er mest gunstige for vindyrkning. 

Vinstokkene har dybe rødder i regionens vulkanske jorde. Efter høsten bringes druerne hurtigst muligt til pressen. De udvælges og presses nænsomt. Gæringen foregår derefter i ståltanke ved kontrolleret temperatur. Efter gæringen modner vinen på den fine bærme i flere måneder inden aftapningen. Vinen byder på noter af Granny Smith-æble, gule citroner, grapefrugt, hvid fersken, melon, hvide blomster og mineralske nuancer. Smagen er stram, livlig og intens og præget af en flot mineralitet.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!