Distenta I 2019

Sine Qua Non er uden tvivl den mest ombejlede og »kultomspundne« producent i Californien. Dens vine er ekstremt sjældne, produceret i små mængder, undertiden kun nogle få barriquer. Det siger sig selv, at man skal skrive sig på en venteliste for at få fat i dem. En anden vigtig egenskab er, at vingården ejes af den østrigske kunstner og restauratør, ikonoklasten Manfred Krankl. Krankl grundlagde sin vingård sammen med sin kone, Elaine, i 1994 i Ventura i Californien, en by beliggende en times kørsel mod nord fra Los Angeles. Hver vin fortæller en historie, bærer et særskilt navn og en unik etiket, naturligvis skabt af ingen anden end Manfred selv.

Jeb Dunnuck – 100 point:

"Vi begynder med den hvide: Distenta I White 2019 er ren perfektion, og der findes ingen finere hvidvin fra Californien i dag … den har ligget 23 måneder på 64 % ny fransk eg. Den byder på en himmelsk buket af karamelliserede appelsiner, ristet brød, honningsød citrus og marcipan. Det giver en fyldig, dyb og koncentreret hvidvin med en utrolig intensitet og dybde, men den er aldrig tung eller overvældende og er perfekt afbalanceret. Vinene har et fremragende ry for at udvikle sig strålende med alderen, men du kan heller ikke gå galt ved at drikke dem unge. Jeg ved godt, at Krankls røde vine får al opmærksomheden, men han bliver ved med at lave strålende, brillante tørre hvidvine

Wine Advocate (Robert Parker) – 99 point: 

Den hvide Distenta 1 2019 er en betagende og enestående blend … Frugten kommer hovedsageligt fra vingårdens egne marker med 46 % Eleven Confessions, 32 % Cumulus og 7 % The Third Twin. Kun 15 % Chardonnay fra Bien Nacido-vinmarken i Santa Maria Valley indgår – 2019 er den sidste årgang, hvor der indgår frugt udefra i blendet. Den er gæret på fad og lagret på bærmen i omkring 23 måneder på 64 % nye franske egetræsfade, puncheons og demi-muids og er kun blevet omstukket én gang før aftapningen. Manfred Krankl er særligt glad for træ, der er over 150 år gammelt, som den østrigske bødker Stockinger bruger til sine fadstaver. Den hvide 2019 byder på meget intense aromaer med lag af fersken, kiwi, stearinlysrøg, benzin og grønne urter. Den fyldige smag er koncentreret, saftig og lagdelt med mange forførende krydrede accenter. Det, der virkelig adskiller denne vin, er dens fyldige og satinbløde tekstur, der glider hen over ganen til en ekstremt lang eftersmag. Krankl fortæller, at bâtonnage-regimet for vinens bærme er med til at skabe tekstur, og at bærmen, der samler sig i fadene, integrerer den nye egs karakter bedre. »Petit Manseng-bærrene er meget små, og skallen er meget tyk,« tilføjer han, »hvilket også bidrager til teksturen.«

I USA kommer 90 % af den producerede vin fra Californien. Det var tilstrømningen af guldgravere til Californien, der satte skub i den californiske vinindustri i midten af 1800-tallet, især i områderne Sonoma og Napa. I begyndelsen af 1900-tallet var der 800 vingårde. Fra 1919 til 1933 ødelagde forbudstiden langt størstedelen af den californiske vinindustri, så der i 1933 kun var 140 vingårde tilbage, der lavede vin. Først fra 1960 begyndte vinindustrien at komme sig over forbudstiden, og Californien var primært kendt for at producere hedvine (i portvinsstil). Det var også i 1960'erne, at nogle af de mest berømte vingårde blev grundlagt (Mondavi, Heitz Wine Cellars, Stag’s Leap Wine Cellars osv.). I 1976 fandt en skelsættende begivenhed sted: den legendariske smagekonkurrence, bedre kendt som »Dommen i Paris«. Her blev de største franske vine stillet over for de nye amerikanske udfordrere. Den 24. maj rystede et uventet resultat vinverdenen, for til alles overraskelse vandt USA. Alligevel er konkurrencen stadig forholdsvis ukendt for den brede offentlighed. I dag er der ingen tvivl om, at USA producerer store vine. Selvom Californien står for en stor del af de amerikanske vines ry med sine fremragende Zinfandels, producerer staten Oregon noget af verdens bedste Pinot Noir, og staten Washington byder på fremragende Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon.