Rennina Brunello di Montalcino 2018

Vinmarken til cuvéen Rennina ligger i kommunen Montalcino i Toscana omkring Pieve Santa Restituta, en gammel landkirke, der har givet navn til vinhuset. Parcellerne ligger på den sydvestlige side af appellationen Brunello di Montalcino i moderat højde og nyder godt af et luftigt middelhavsklima. Jorden, der består af mergel, rullesten og sand af marin oprindelse, giver en ideel naturlig dræning. Denne mosaik af terroirer giver Sangiovese en jævn modning og et særdeles raffineret udtryk.

Druerne høstes med hånden og afstilkes, før de gærer i ståltanke med maceration på skallerne. Den malolaktiske gæring foregår ligeledes i tanke, hvorefter vinen lagres længe i store egefade (foudres) og barriques for at forfine tanninstrukturen og bevare den aromatiske elegance, der er særlig for Brunello fra dette terroir.

Denne vin byder på toner af sorte kirsebær, blomme og røde frugter, suppleret af blomstrede toner af violer og tørrede roser samt krydrede nuancer af peber, lakrids og kryddernellike. Der er fadprægede accenter af cedertræ, lys tobak og vanilje, som blander sig med en subtil mineralsk kerne. I munden er vinen fyldig og struktureret, båret af en livlig syre, faste, men polerede tanniner og en lang, velsmagende og vedvarende eftersmag.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!