Kabola Unica Malvazija 2020

Kabola ligger i Kanedol nær Momjan i den nordvestlige del af Istrien-halvøen, i omkring 275 meters højde og få kilometer fra Adriaterhavet, med frit udsyn helt til Alperne og Dolomitterne. Her er der dyrket vin siden 1891. Parcellerne ligger på hvid jord af ler og mergel, som giver vinene en fin mineralitet, i et middelhavsklima afkølet af kontinentale påvirkninger.

Vinstokkene dyrkes certificeret økologisk. Malvazija Istarska-druerne høstes med hånden og udblødes omkring en uge på skallerne, før de presses. Vinen lagres derefter omkring et år på bærmen i store fade (foudres) af slavonsk eg på 4.000 liter, som giver den fylde og kompleksitet uden at skjule frugten.

Vinen byder på toner af moden pære, tørret hø, tørret mandel, tørret figen, kvæde, kamille, akaciehonning og frisk smør. Den strågule farve med gyldne skær varsler en tør, varm og smidig smag, som bevarer en fin friskhed og delikate tanniner. Fyldig og mineralsk slutter den med en tone af bitter mandel.

Selv om Kroatien kun er en helt ung stat, er det til gengæld et meget gammelt vinland. Vin har en lang, lang historie i Kroatien. Vinstokken er dyrket her siden oldtiden. Den blev indført omkring 5 århundreder før vor tidsregning af grækerne, som plantede de første vinstokke i det sydlige Dalmatien, især på øerne, der var dårligt egnede til andre afgrøder, med deres stenede skråninger, der styrter stejlt ned mod et indigoblåt hav. I dag oplever landet en ren renæssance, en direkte følge af den selvstændighed, der blev vundet for lidt over 25 år siden (den 21. juni 1991). Den har gjort det muligt for en ung og dynamisk generation af vinbønder at træde frem, fast besluttet på at genoptage en årtusindgammel tradition, der var truet. Ligesom i Frankrig er vinene strengt mærket efter deres oprindelse. Der findes omkring 300 officielle vinregioner, som generelt deles op i vine fra kysten og fra indlandet. Størstedelen af vinene er hvide og produceres i landets indre, mens rødvinene produceres langs kysten. Selv om der findes hundredvis af druesorter i Kroatien, er eksperterne enige om, at den røde drue Plavac Mali giver den bedste rødvin. Plavac Mali er en genetisk efterkommer af druen Zinfandel, som tydeligvis stammer fra Kroatien og ikke fra Italien, som man længe troede. Den kroatiske søde vin Prošek laves blandt andet af den hvide drue Bogdanusa. Malvazija fra Istrien og Posip fra Korcula giver Kroatiens mest anerkendte hvidvine.