Giulia Negri Barolo La Tartufaia 2022

La Tartufaia samler druer fra to vinmarker i appellationen Barolo: Serradenari højt oppe i det kølige La Morra og Brunate, en af de mest eftertragtede cruer, der strækker sig over La Morra og kommunen Barolo. Brunate vender mod vest og ligger på tortonisk ler, rigt på sand og med basisk pH, som giver tykskallede druer og en rundere, mere tilgængelig Nebbiolo. Det kontinentale klima i Langhe giver en langsom modning.

Gæringen er spontan og foregår i trækar på 60 hektoliter med en skalmaceration på omkring 40 dage, lidt kortere end for vinhusets øvrige parceller. Vinen lagres derefter 24 måneder på store fade af østrigsk eg på 25 hektoliter og tappes uden filtrering. Den tålmodige, traditionelle stil bevarer frugtens friskhed og forfiner samtidig tanninstrukturen.

Vinen byder på toner af kirsebær, skovjordbær, kandiserede frugter, rabarbermarmelade, mynte, estragon, enebær og skovbund. Den generøse, udtryksfulde røde frugt får urteagtige nuancer og et jordet strejf af træ. Smagen er både indbydende og silkeblød og forener fine tanniner, frisk syre og en lang, krydret og mineralsk eftersmag.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!