Mindre snak, mere vin
Giannikos Winery ligger på Peloponnes og dyrker sine vinstokke nær landsbyen Ancient Corinth, ikke langt fra Korinthbugten. Parcellerne til cuvéen Windmill nyder godt af et middelhavsklima, der tempereres af havbrisen og den moderate højde, hvilket giver temperaturforskelle, som fremmer en langsom og afbalanceret modning af druerne. Jorden, der består af kalk og let ler, bidrager til vinens naturlige friskhed og spænding og udtrykker samtidig den lyse og solrige karakter i denne græske vinregion.
Druerne høstes ved optimal modenhed og presses nænsomt, før mosten omhyggeligt bundfældes. Den alkoholiske gæring foregår ved lav temperatur i ståltanke for at bevare den aromatiske friskhed og druesortens udtryk, med præcis temperaturkontrol gennem hele processen. Vinen lagres derefter på den fine bærme i ståltanke i flere uger med moderat overpumpning eller bâtonnage, som giver fylde i munden og samtidig bevarer en stor renhed i frugten og en ren og forfriskende eftersmag.
Denne vin byder på toner af friske citrusfrugter, frugter med hvidt kød og hvide blomster, suppleret af et subtilt urteagtigt strejf og en mineralsk kerne, der understreger dens oprindelse. I munden er vinen livlig og præcis, båret af en forfriskende syre, en blød og krystalklar tekstur og en ren, let salt eftersmag, der elegant forlænger de frugtige og blomstrede aromaer.
Hvor rejser vi hen?
Peloponnes
Regionen ligger i det sydlige Grækenland og udgør den store halvø, der er forbundet med fastlandet via den smalle Korinth-tange – gennemskåret af en kanal i 1893 – og omgivet af Det Joniske Hav, Middelhavet og Det Ægæiske Hav. Vinmarkerne fordeler sig over et enormt og kuperet område, fra solbrændte kystsletter til højplateauerne i Mantinia og Nemea, via de stejle skråninger på Taygetos og de grønne dale i Arkadien, mellem havniveau og over 800 meters højde. Vinhistorien går helt tilbage til den vestlige civilisations rødder: Det var her, i Mykene og Tiryns, at man fandt de første spor af vinfremstilling i Europa, mere end 3.000 år før vor tidsregning, og det var på Peloponnes, at Dionysos-kulten for alvor blomstrede. Regionen var vugge for den olympiske vin, der blev skænket ved de antikke lege, og et vigtigt eksportområde under Det Byzantinske Rige, men sank i vinmæssig glemsel i århundrederne under osmannisk herredømme, før den oplevede en langsom renæssance i 1900-tallet, som siden 1990'erne er blevet fremskyndet af en ny generation af vinbønder uddannet i udlandet, fast besluttet på at give denne historiske vugge dens storhed tilbage. Klimaet varierer betydeligt med højde og eksponering, fra udpræget varmt og tørt middelhavsklima ved kysterne til semikontinentalt og køligt på højplateauerne inde i landet, hvor kølige nætter og bjergvinde giver druerne en langsom modning og en naturlig syre, som kystområderne ikke kan give. Jordbunden er lige så varieret, fra jernholdigt rødt ler i Nemea til kalksten og mergel i Mantinia, via alluviale aflejringer på kystsletterne og skifer på bjergskråningerne. Peloponnes har markeret sig som drivkraften i den græske vinrenæssance takket være Agiorgitiko fra Nemea – fløjlsbløde og generøse rødvine med aromaer af sorte kirsebær, krydderier og laurbær – Moschofilero fra Mantinia – aromatiske hvidvine, sprudlende af friskhed, med toner af rose, litchi og hvid peber – Mavrodaphne fra Patras – søde forstærkede vine af overdådig fylde – og en voksende stjernehimmel af ambitiøse vine af sjældne druer som Kydonitsa, omplantet Assyrtiko eller Mavroudi, vidnesbyrd om en halvø, der endelig gør krav på den plads, som fem årtusinders vindyrkning havde tiltænkt den.
Landets lille historie
Grækenland
De græske vine var i meget lang tid kendt som små bordvine, ikke mindst Retsina, en hvidvin tilsat fyrreharpiks, men de er steget markant i kvalitet de seneste 20 år. Vinens historie er lige så gammel som Grækenlands. For over 3000 år siden: på øen Kreta har man fundet spor af verdens ældste vinpresser. Efter en stilstand gennem hele det 20. århundrede har de græske vine oplevet en lynhurtig kvalitetsforbedring takket være landets indtræden i EU, uddannelsen af unge ønologer på meget gode europæiske skoler og en særlig opmærksomhed på den internationale efterspørgsel. Landet ønsker ikke at gå den lette vej ved hovedsageligt at bruge store franske druesorter som Chardonnay eller Cabernet Sauvignon, hvilket ville gøre eksporten meget lettere. I dag ønsker Grækenland at fortsætte med at dyrke og udbrede kendskabet til sine gamle druesorter, som skulle tælle omkring 300 i landet. Det allerførste, man skal forstå, er, at Grækenland er langt mere varieret med hensyn til klima, end de fleste tror. Landet har tydeligvis det hele, fra tørre middelhavsøer til fugtige, bjergrige fyrreskove, hvor der falder sne om vinteren. Med et så varieret klima kan du forvente, at de græske vine også er meget forskelligartede. En af de bedste måder at få et indtryk af græsk vin på er derfor at dele landet op i fire overordnede vinområder efter klima: Nordgrækenland (fugtigt klima), øerne i Det Ægæiske Hav (tørt klima), Centralgrækenland og Sydgrækenland (middelhavsklima). Potentialet og omdømmet er i dag stærkt undervurderet i den brede offentligheds øjne, hvilket kan give behagelige overraskelser!