Saké Harimaji

Denne Junmai Ginjo fremstilles i Hyogo-præfekturet i hjertet af Kansai-regionen, hvor det tempererede klima, de kolde, tørre vintre og de varme somre giver sakerisen en jævn modning. Rismarkerne påvirkes af de omkringliggende bjerge og af kildevand, der er kendt for sin renhed og stammer fra granitholdig jord. Disse naturlige forhold er ideelle til at give tætte, stivelsesrige riskorn, der passer perfekt til fremstilling af præcis og aromatisk sake i ginjo-stil.

Harimaji Junmai Ginjo fremstilles af omhyggeligt poleret sakeris for at koncentrere den stivelsesrige kerne i overensstemmelse med kravene til ginjo-stilen. Uden tilsat alkohol bygger den udelukkende på den naturlige gæring af risens sukkerarter, som foregår ved lav temperatur for at bevare den aromatiske finesse. Mosten bearbejdes præcist for at opnå en ren og afbalanceret profil, hvorefter saken filtreres og justeres, så den giver et klart udtryk for risen og vandet fra Hyogo.

Denne sake byder på toner af grønne æbler, saftige pærer og hvide blomster, suppleret af strejf af kogt ris og let hasselnød. I munden er teksturen silkeblød og delikat, med en velintegreret friskhed, der forlænger eftersmagen. Subtile nuancer af citrus og et strejf af umami giver dybde og præcision og skaber en harmonisk balance mellem aromatisk intensitet, renhed og drikkevenlighed.

Sakéens historie i Japan er en årtusindgammel fortælling, tæt forbundet med risdyrkningen og shintoistiske ritualer. Allerede i det 3. århundrede byggede de første risgæringer, kendt som kuchikami no sake, på, at præstinder tyggede kornene og derved frigav de enzymer, der var nødvendige for at omdanne stivelsen til sukker. Med tiden gjorde fremskridt i landbruget og bryggeteknikker fra Kina det muligt at forfine produktionen, hvilket gav ophav til metoder med parallel multipel gæring, der er unikke i verden. I Heian-perioden bliver sakéen et centralt element i kejserlige og religiøse ceremonier, et symbol på renhed og forening mellem guderne og menneskene. I Edo- og Meiji-perioderne forvandler bedre gærtyper, beherskelsen af rispolering og landsdækkende distribution sakéen til en folkelig drik, forankret i Japans hverdag og fester. Samtidig opstår andre gærede eller destillerede drikke som shōchū og awamori, født af sydlige terroirer og udenlandsk indflydelse. I dag fortsætter sakéen med at forny sig: Som en forening af tradition og modernitet afspejler den mangfoldigheden af klimaer, rissorter og regionale håndværkstraditioner og legemliggør samtidig Japans gæstfrie sjæl.