Lezer 2022

Vingården Foradori, der ligger i Dolomitterne i Italien, er kendt for sit engagement i biodynamisk vindyrkning og bevarelsen af lokale druesorter som Teroldego. Vingården blev grundlagt i 1901 og ledes i dag af Elisabetta Foradori, en af Italiens store vinpersonligheder, der laver elegante og autentiske vine, som afspejler alpebjergenes unikke terroir. Vingården er indbegrebet af samspillet mellem tradition og fornyelse og byder på vine med stor renhed.

»Lezèr« er en behagelig og let vin, primært lavet af Teroldego-druer fra omkring 30 år gamle vinstokke, opbundet i pergola og dyrket på alluvial jord med grus og sand. Selve navnet, lezer, betyder »let«. Cuvéen er født af en række forsøg og er den seneste etiket fra Foradori. Den laves ved kort udblødning af druerne i forskellige typer beholdere som amforaer, træ, stål og beton. Gæringen er spontan med de sædvanlige vildgærceller. Vinen hviler derefter 4 måneder i betontanke. Ingen klaring eller filtrering før aftapning. Vinen byder på aromaer af hindbær, skovjordbær, kirsebær, granatæble, milde krydderier, af rosa blomster, friske urter og citrusskal. Smagen er livlig, flydende og elegant med en forfriskende og fint parfumeret eftersmag.

Landets lille historie Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!