Malvasia Delle Lipari Passito 2020

Francesco Fenech (et navn af maltesisk oprindelse) ejer en lille familievingård. Vingården på 7 ha ligger på øen Salina (ligesom de fleste Malvasia-producenter) og ikke på øen Lipari. Betegnelsen har bevaret navnet »Lipari« af historiske årsager og på grund af lokal rivalisering.

Vinstokkene vokser på sandjorde af vulkansk oprindelse og dyrkes økologisk. Håndhøsten finder sted i slutningen af september, og de helt sunde druer lægges til tørre i solen i 2 uger. Efter denne koncentrationsproces gennemgår druerne en kold udblødning i 24 timer for at trække endnu flere aromaer ud. For ikke at skade renheden gærer mosten efter presningen i ståltank og lagres derefter i 6 måneder på stort egefad (foudre) og i ståltank. Duften er blomsteragtig, kompleks og meget frisk. I munden er helheden smagfuld og meget frugtig med toner af kompot af kvæde, abrikosmarmelade, honning, kandiserede ferskner, gule blomster og eksotiske frugter. Smagen har en meget fin syre, der overrasker i en så sydlig region. Bemærkelsesværdig balance mellem syre, alkohol og restsukker. Vinen er helt bygget på sine subtile aromaer og sin fine struktur. Stor længde i munden.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!