Emilio Vada Langhe Nebbiolo 2024

Denne Langhe Nebbiolo kommer fra familievinhuset Emilio Vada i Coazzolo, en lille kommune i Piemonte på grænsen mellem Monferrato og Langhe, tæt på vinmarkerne i Barbaresco. Nebbiolo-stokkene er opbundet efter guyot-metoden på kalkrig, lerholdig jord, som giver druen struktur og friskhed. Det kontinentale klima med kolde vintre, varme somre og ofte tågede efterår giver en langsom modning og et flot aromatisk udtryk.

Druerne høstes med håndkraft i løbet af de første ti dage af oktober. Den alkoholiske gæring foregår i temperaturstyrede ståltanke med daglige overpumpninger, der skånsomt trækker farve og tanniner ud, hvorefter den malolaktiske gæring følger. Vinen lagres derefter fire til seks måneder i ståltank helt uden træ for at bevare frugtens renhed og Nebbiolos blomstrede glans, før den tappes om foråret.

Vinen byder på toner af kirsebær, surkirsebær, jordbær, hindbær, pæon, rose, viol og peber. Den friske, sprøde røde frugt forenes med blomstrede nuancer og et krydret strejf, der er typisk for druen. Smagen er let ekstraheret og letdrikkelig, båret af faste, men fine tanniner og frisk syre, før en tør eftersmag af flot længde.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!