Til bords med Minervois Derrière chez Marie 2020
Steak med skalotteløgsauce, pandestegte karl johan-svampe, modnet Comté, andebryst med peber, Toulouse-pølse med linser.
Vores vine til
Mindre snak, mere vin
Minervois Derrière chez Marie 2020Domaine Ampelous
Denne vin kommer fra Domaine Ampelous i Caunes-Minervois ved foden af Montagne Noire i Aude. Navnet henviser til vinstokkene, der er plantet bag Mas de Sainte-Marie. Vinhusets vinmarker på omkring tyve hektar ligger på stenet ler- og kalkholdig jord, der afhængigt af området blander marmor, skifer, rullesten, silt og sand, i Minervois' middelhavsklima.
Carignan og syrah afstilkes og gærer og udblødes derefter i 28 dage, en ekstraktion, der giver vinen struktur og faste tanniner, især takket være syrah. Efter den malolaktiske gæring lagres vinen 3 måneder i temperaturstyrede tanke, uden fad, og tappes derefter.
Vinen byder på noter af brombær, solbær, blåbær, viol, lakrids, sort peber, karljohansvamp og kakao. Den mørke og dybe farve åbner for sorte bær og viol, krydret med strejf af lakrids. Smagen er smidig og fløjlsblød med milde krydderier og moden frugt, før en lang eftersmag, der er let at holde af.
Alt om Minervois Derrière chez Marie 2020
Ved hvilken temperatur skal Minervois Derrière chez Marie 2020 serveres?
Mellem 16 og 18 °C. En time i karaffel hjælper den med at åbne sig.
Hvor længe kan man gemme Minervois Derrière chez Marie 2020?
Lagringspotentiale: 5 til 10 år, altså til omkring 2030. Opbevar flasken liggende, mørkt, ved ca. 12 °C.
Hvilke druer indgår i Minervois Derrière chez Marie 2020?
Druer: Carignan, Syrah. Oprindelse: Languedoc, Frankrig. Alkohol: 14,5%.
Hvad passer til Minervois Derrière chez Marie 2020?
Minervois Derrière chez Marie 2020 passer til oksekød, hård ost og vegetariske retter. Vores retforslag står i boksen om mad og vin øverst på siden.
Hvor rejser vi hen?
LanguedocFrankrig
Languedoc danner et stort amfiteater af vinmarker, der vender mod Middelhavet, fra Costières de Nîmes til Carcassonne via Corbières, Minervois, Faugères, Saint-Chinian og Terrasses du Larzac. Middelhavsklimaet er varmt og tørt med meget sol, sjælden og uregelmæssig nedbør og vinde som tramontane og cers, der tørrer vinmarkerne. Landskabet spænder fra kystsletterne til garrigue og foden af Montagne Noire og Cevennerne på en mosaik af jordtyper: skifer, kalksten, sandsten, rullesten og mergel. Grenache, Syrah, Mourvèdre, Carignan og Cinsault dominerer rødvinene, mens hvidvinene giver god plads til Roussanne, Marsanne, Vermentino og Grenache Blanc. Regionen skiller sig ud med mangfoldigheden af sine terroirs og med en ny generation af vinbønder, der har gjort Languedoc til et af Frankrigs mest dynamiske vinområder.
Landets lille historie
Frankrig
Frankrig er vinkulturens vugge i Vesteuropa og skylder sine første vinstokke grækerne fra Fokæa, der slog sig ned omkring Marseille for omkring 2.600 år siden, før romerne spredte vindyrkningen langs Rhône og Garonne og helt op til Champagne. I middelalderen var det cistercienser- og benediktinermunke, der ryddede skråningerne i Bourgogne og tålmodigt afgrænsede de enkelte climats og dermed lagde grunden til begrebet terroir. 1800-tallet bragte klassifikationernes glans og derefter phylloxera-katastrofen, der ødelagde vinmarkerne, før de blev genopbygget på amerikanske grundstammer; indførelsen af de kontrollerede oprindelsesbetegnelser (AOC) i 1930’erne fastlagde siden de regler, som hele verden har ladet sig inspirere af. I dag kæmper Frankrig hvert år med Italien og Spanien om førstepladsen i verden målt på volumen og er fortsat den absolutte reference i den gamle verden, både for sine lagringsvine og for sine produktionsmetoder. Vinmarkerne dækker næsten hele landet, fra det kølige nord i Champagne og Alsace til Middelhavskysten i Languedoc og Provence, via det atlantiske klima i Bordeaux, Loire og Sud-Ouest, Bourgognes kontinentale klima, de stejle skråninger i det nordlige Rhône og de højtliggende dale i Savoie og Jura. Denne mosaik af jordtyper – kalk, skifer, grus og rullesten – forklarer den enestående stilmæssige mangfoldighed. Hvad angår druer, dominerer Cabernet Sauvignon og Merlot i Bordeaux og giver strukturerede rødvine, Pinot Noir står for finessen i Bourgogne, Syrah for dybden i Rhône, mens Grenache, Gamay, Cabernet Franc og Mourvèdre dækker alle registre, fra let, ukompliceret hverdagsvin til vin med langt lagringspotentiale. Blandt de hvide giver Chardonnay, Sauvignon Blanc, Chenin, Riesling og Viognier udtryk, der spænder fra det livlige og mineralske til det fyldige og de store søde vine. Som et land med referencer og evige opdagelser er Frankrig fortsat vinelskeres kompas over hele verden.
