Benanti Rovittello Etna Rosso Riserva 2018

Rovittello er en contrada i kommunen Castiglione di Sicilia på Etnas nordlige skråning i 750 meters højde. Denne riserva kommer udelukkende fra parcel 341, anlagt på terrasser og beplantet med over hundrede år gamle, for størstedelens vedkommende præfylloksera-stokke på egne rødder, opbundet som busk med 9.000 til 10.000 stokke pr. hektar. Jorden er sandet, vulkansk og rig på mineraler i et godt ventileret bjergklima med store temperaturudsving.

Druerne høstes og sorteres med håndkraft i løbet af de sidste ti dage af oktober, afstilkes og presses skånsomt. Gæringen foregår i ståltank ved 25 °C med en maceration på 20 til 21 dage og en vildgær udvalgt af vinhuset. Efter den malolaktiske gæring i ståltank modnes vinen omkring 24 måneder på store fade af fransk eg på 15 hektoliter og derefter tolv måneder på flaske, i alt 60 måneder før den frigives.

Vinen byder på toner af kirsebær, modne jordbær, solbær, tørrede tranebær, kastanjeblomst, cedertræ, læder, kanel og lakrids. Den fine, æteriske og blomstrede buket får nuancer af ædelt træ og krydderier. Smagen er fast og kraftfuld og folder sig gradvist ud med bemærkelsesværdig lethed og elegance, båret af fine tanniner, en markant mineralitet og stor længde.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!