Avignonesi Desiderio Merlot 2021

Desiderio er Avignonesis ikoniske rødvin, opkaldt efter en tyr, der for over hundrede år siden levede på gården Le Capezzine og var med til at fastlægge racen Chianina. Denne Merlot kommer ikke fra Montepulciano, men fra Cortona i Val di Chiana i Toscana, hvor den lerholdige, mineralrige jord giver druen varme og dybde. I 2021 reducerede et tidligt forår, frost i april og en mild sommer udbytterne uden at gå ud over kvaliteten.

Vinmarken dyrkes biodynamisk som hele vinhuset. Druerne høstes med håndkraft og gæres med vinhusets egen vildgær efter pied de cuve-metoden. Macerationen varer 25 til 30 dage i ståltank med daglige overpumpninger for at opnå koncentration uden overekstraktion. Vinen lagres derefter 18 måneder på barriquer af fransk eg, som forfiner teksturen og strukturen.

Vinen byder på toner af kirsebærmarmelade, brombær, blåbær, blomme, blåregn, viol, sort te og lakrids. Buketten har en næsten eksplosiv fylde og forener modne sorte bær, blomster og te-agtige strejf, krydret med peber i eftersmagens aroma. Smagen er mørk og tæt og omslutter ganen med varme, før en saftig syre strammer den op; de tætte, livlige tanniner fører til en dyb og krydret eftersmag.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!