Recioto della Valpolicella Classico "Vigne Alte" 2022

Her er en af de mest berømte vine fra vindistriktet Valpolicella, der strækker sig over bakkerne nord for den historiske by Verona. Vinmarkerne ligger i en højde på 150 til 450 meter. Terroiret består af rød og brun jord, kalkholdig mergel og basalt.

Vinen Recioto della Valpolicella er en ægte halmvin (vin de paille), der er lavet af tørrede druer fra hovedsageligt tre oprindelige druesorter: Corvina, Corvinone og Rondinella. Denne cuvée fra vingården Zeni er lavet ved tørring (passerillage) af druerne i 3 måneder i luftige lokaler. Druerne, der er i perfekt sundhedstilstand, presses og gærer derefter på skallerne og udbløder langsomt. Gæringen stoppes derefter undervejs for at bevare en del af den naturlige sødme. Til sidst lagres vinen 1 til 2 år på gamle egetræsfade. Vinens farve er smuk, en flot granatrød med kun lidt udvikling. Duften åbner med meget modne mørke frugter med smukke krydrede nuancer og tobak. Smagen er særlig fløjlsblød og frugtig med sorte kirsebær, rosiner, figen, blomme og vilde brombær. Fin længde med fine tanniner. En ægte emblematisk vin for regionen og helt lækker. Nydes for sig selv som »meditationsvin« eller til desserter med chokolade eller mørke frugter.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!