Marne 180 2022

Druerne til Marne 180 kommer fra bakkerne i Valpolicella i Veneto i det nordøstlige Italien. Dette historiske vinområde strækker sig mellem Verona og de præalpine forbjerge i et landskab af små dale, terrasser og solbeskinnede vinmarker. Cuvéens navn henviser til den mergel, der findes i vinmarkens jord, som ligger i omkring 180 meters højde. Denne jord af ler, kalk og mergel fremmer en jævn modning af druerne og giver friskhed, dybde og finesse til det typiske udtryk af Amarone della Valpolicella.

Druerne høstes i de sidste ti dage af september. Efter en skånsom presning varer gæringen med maceration ti dage ved kontrolleret temperatur. Vinen lagres derefter i tolv måneder på fade af slavonsk eg.

Denne vin byder på toner af modne kirsebær, kandiseret blomme og brombær, suppleret af nuancer af tørret viol, sort peber, lakrids og kakao. Lagringen tilfører strejf af vanilje, ædle træsorter og tobak, mens et indtryk af mineralitet understreger helhedens dybde. Smagen er fyldig, tæt og fløjlsblød, båret af en generøs krop, modne tanniner og en afbalancerende syre. Eftersmagen er lang og varm og forlænger de frugtige, krydrede og balsamiske smagsnuancer.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!