Capitel Fontana Recioto 2019

Capitel Fontana kommer fra den enslydende vinmark på bakkerne ved Pedemonte, midt i Valpolicella Classica i provinsen Verona. Dette historiske terroir hos familien Tedeschi har godt eksponerede skråninger, kalk- og lerjord blandet med sten og den tempererende indflydelse fra Gardasøen. Druerne kommer fra udvalgte parceller i et område, der er kendt for sine vine af tørrede druer. Højden, temperaturforskellene og jordens naturlige dræning giver en langsom, koncentreret og afbalanceret modning af bærrene.

Druerne høstes med håndkraft fra slutningen af september til begyndelsen af oktober og tørres i fire måneder i et tørrerum. Efter presning varer gæringen omkring fyrre dage og standses for at bevare den naturlige sukker. Vinen lagres derefter tre år på fade af slavonsk eg og modnes videre på flaske.

Denne vin byder på noter af kandiserede sorte kirsebær, svesker og tørret figen, løftet af nuancer af viol, tørret rose og kakao. Toner af vanilje, mild tobak, lakrids og milde krydderier forlænger det komplekse udtryk. Smagen er fløjlsblød, fyldig og generøs, og sødmen bæres af en afbalancerende friskhed. De silkebløde tanniner giver struktur uden at gøre vinen tung, mens den lange eftersmag minder om modne mørke frugter og krydderier.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!