Maté Brachetto 2024

Vinhusets historie begynder med Rino Sottimano, der i slutningen af 1960'erne beslutter sig for at slå sig ned i hjertet af Barbaresco i cru'en »Cotta«. Vinhuset voksede derefter gradvist til 18 hektar, hvilket i dag gør det til en af de største vinmarker i Barbaresco. Familievinhuset fik siden selskab af Rinos børn: Andrea, Elena og Claudia. I kælderen er filosofien enkel: vildgær, lange macerationer og malolaktisk gæring på bærmen, der strækker sig over et år. En regel, der respekterer de tidligere generationers principper. Produktionen, der allerede havde en meget høj kvalitet, har de seneste 5 år nået nye højder. 

Andrea laver Barbaresco, der smager fremragende efter nogle år på flaske, og så er der hans 1,2 hektar Brachetto plantet på vinmarken »Maté« i kommunen Neive midt i Piemonte. Høsten foregår med hånden, og gæringerne sker med vildgær i ståltanke. Ingen barrique her, men 6 måneders lagring i tank og aftapning uden klaring og filtrering: idéen er at få en ren saft. Druen giver en frisk og livlig vin, der skal drikkes ung. Den byder på noter af knuste jordbær, af rose, af hibiscus, af rabarber, af ribs og af tranebær. Smagen er indbydende og fin med næsten ingen tanniner og en smidig, blomstret eftersmag. 

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!