Helichrysum 2019

Cette cuvée provient des vignobles les plus élevés du domaine San Polino, au sud-est de Montalcino, en Toscane, dans l’appellation Brunello di Montalcino DOCG. La parcelle, exposée au sud et située à 450 mètres d’altitude, repose sur un sol très hétérogène de galestro, traversé de veines ferrugineuses et sableuses. Elle doit son nom à l’hélichryse, plante aromatique sauvage qui pousse parmi les vignes.

Les raisins sont récoltés à la main, puis vinifiés par fermentation spontanée avec les levures indigènes dans des cuves en bois tronconiques. Une macération à froid de trois jours à 12 °C précède la fermentation, suivie de 50 jours de macération post-fermentaire. L’élevage se poursuit durant six mois ou moins avec bâtonnage en barriques de chêne français, puis trois ans en grands fûts de chêne de Slavonie.

Ce vin dévoile des notes de cerise noire, de mûre, de prune, d’orange sanguine, de rose, de violette, de camomille, de fenouil, de réglisse, de cacao, de tabac, de cèdre et de cuir neuf. La bouche, ample et concentrée sans lourdeur, associe une texture soyeuse à des tanins fins et serrés. Une acidité vibrante lui apporte tension et équilibre, tandis que la finale, longue, juteuse et saline, prolonge son expression épicée et florale.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!