Chianti 2024

Vingården Masi, der blev grundlagt i 1900 og også kaldes Fattoria di Basciano, ledes af den talentfulde og anerkendte Paolo Masi. Vingården omfatter 25 hektar vinstokke, 15 hektar oliventræer og store skovområder med vildsvin. Paolo vinificerer sine vine med druer fra de bedste områder i Chianti, især fra Rufina-området. Rufina er det mindste underområde i Chianti og er meget mere kuperet og højere beliggende, hvilket giver køligere forhold, så druerne modner langsommere og vinene bliver mere afbalancerede. Cuvéen består af 95 % Sangiovese og 5 % af druen Colorino. Man fornemmer hurtigt behagelige aromaer af røde kirsebær og sorte, hindbær, blomme, violer, vanilje, hvid peber samt nogle balsamiske toner. Vinen har fylde og god struktur med bløde og harmoniske tanniner, modsvaret af en flot syre.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!