Lammetagine med tørret frugt, confiteret lammebov med krydderier, grillet mørnet oksekød, lammecouscous, vildsvinecivet
Mindre snak, mere vin
Denne Syrah kommer fra bakkerne ved Rommani og Aïn Brachoua-plateauet ved foden af Atlasbjergene mellem Casablanca og Meknès. Den hører under AOG Zenata og nyder godt af højtliggende parceller med jord af ler og skifer samt en markant nattekølighed, der tempererer det marokkanske klima.
Druerne høstes med håndkraft i august, afstilkes helt og sorteres grundigt. Macerationstiden er lang og indledes med en kold maceration. Lagringen på bærmen fordeles ligeligt mellem betontanke og egetræsfade.
Denne vin byder på toner af brombær, solbær, syltede kirsebær, tørrede violer, sort peber, lakrids, sorte oliven, grafit, røg og kakao. Smagen er rund og indbydende og forener en koncentreret frugtfylde med en velkommen friskhed; tanninerne forbliver smidige og silkebløde, mens eftersmagen fortsætter med krydderier og et strejf af røg.
Hvor rejser vi hen?
Meknès
I det nordlige Marokko, på plateauerne ved foden af Mellematlas, omkring tres kilometer vest for Fès, udgør Meknès-regionen det historiske og kvalitetsmæssige hjerte i marokkansk vindyrkning, arvet fra romertiden og genoplivet i 1900-tallet. Vinmarkerne ligger mellem 450 og 700 meters højde og nyder godt af et varmt og meget solrigt middelhavsklima, dæmpet af højden og af de kølige nætter fra bjergene, som bremser modningen og bevarer druernes syre. Jordbunden veksler mellem sandjord, dyb siltjord og skråninger med ler-kalkjord, hvilket giver en fin mangfoldighed af terroirs på de beskyttede højplateauer. Her dyrkes især middelhavsdruer – Cinsault, Carignan, Grenache og Syrah – suppleret af Cabernet Sauvignon og Merlot. Regionen udmærker sig med generøse og krydrede rødvine, strukturerede, men aldrig tunge, samt frugtige vins gris og rosévine, der er blevet det marokkanske vinlands kendetegn.
Landets lille historie
Maroc
I Marokko er vinstokken ingen ny modedille: den blev angiveligt indført for næsten 2.500 år siden af fønikerne, før den blev udbredt under den romerske kolonisering – ruinerne af Volubilis ved Meknès minder om, at området allerede var oldtidens store vincentrum. Længe var vinstokken begrænset til lokalt forbrug og spisedruer, men den fik sit egentlige opsving under det franske og spanske protektorat i begyndelsen af 1900-tallet: man plantede druesorter fra Sydfrankrig og Spanien for at lave kraftige vine, der blev sendt til Europa til blanding. Selvstændigheden og siden den kraftige stigning i afgifterne på alkohol i slutningen af 1970'erne udløste en lang krise, og titusindvis af hektar vinstokke blev ryddet. Fornyelsen begyndte i 1990'erne med ankomsten af investorer, nyplantning af kvalitetsdruer og modernisering af vinkældrene. I dag er kongeriget den største vinproducent i Nordafrika med omkring 400.000 hektoliter om året, en snes garanterede oprindelsesbetegnelser og én kontrolleret oprindelsesbetegnelse, Coteaux de l'Atlas. Vinmarkerne ligger samlet i baglandet til Casablanca omkring Benslimane og Boulaouane, på Saïss-sletten omkring Meknès – som står for størstedelen af produktionen takket være højden ved Atlasbjergenes udløbere og de kølige nætter – og helt til Berkane i øst under indflydelse fra Middelhavet. Det varme og tørre klima dæmpes af brisen fra Atlanterhavet og af terrænet. Hvad angår druerne, udgør Cinsault, Grenache og Carignan den historiske arv sammen med Syrah, Cabernet Sauvignon, Merlot og nyere druer som Marselan og Tempranillo. Marokko udmærker sig også med rosévine og de berømte vins gris, lette og frugtige, mens Chardonnay, Sauvignon Blanc og Clairette giver hvidvine i klar fremgang. En vindestination, der stadig er ukendt for mange, men som er i fuld bevægelse.
