Nero d'Avola "A Zita cu Zitu" 2019

Beliggende i en dal på Sicilien, i provinsen Agrigento, begyndte vingården Luna Sicana sit eventyr i 2008, drevet af ønsket om at udnytte potentialet i denne vidunderlige jord med dyrkning af vin, oliven, pistacienødder og andre afgrøder knyttet til terroiret. At fremhæve Siciliens oprindelige druesorter, økologisk landbrug og fremstillingen af produkter af høj kvalitet er vingårdens grundpiller.

Cuvéen består af Nero d'Avola, Siciliens mest berømte drue. Vinstokkene vokser på forskellige jordtyper, fordi vinmarken gennemskæres af floden Platani, der gennem årene har efterladt både siltet og sandet jord med mange flodsten. Høsten foregår med hånden i små kasser, og druerne opbevares omkring ti dage i vinkælderen. Efter en nænsom presning foregår gæringen med vildgær, uden kemiske tilsætninger, efterfulgt af en måneds skalmaceration. Vinen lagres 10 måneder på barrique efterfulgt af 4 måneder i ståltank. Vinen byder på aromaer af blomme, svesker, solbær, brombær, røde blomster, sort kirsebær, tobak, askeagtige noter, grafit og lakrids. Smagen er saftig og elegant omkring en fast tanninstruktur. Eftersmagen er mineralsk og krydret. 

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!