Recioto 2011

Le Recioto de Giuseppe Quintarelli provient des collines de la Valpolicella Classica, au nord-ouest de Vérone, dans la région de la Vénétie. Les vignes sont plantées sur des coteaux bien ventilés, à altitude modérée, où les sols calcaires et marno-argileux favorisent une maturité lente et concentrée des raisins. Les parcelles sélectionnées se situent autour du hameau de Negrar, au cœur d’un paysage de terrasses et de murets en pierre sèche typiques, offrant un microclimat idéal pour la production de vins doux rouges issus de raisins passerillés.

Les raisins destinés au Recioto de Giuseppe Quintarelli sont vendangés manuellement à pleine maturité, puis longuement passerillés sur claies afin de concentrer sucres et arômes. Après un tri minutieux, ils sont pressés délicatement et le moût fermente lentement, souvent avec des levures indigènes, pour conserver une partie importante de sucres résiduels. La fermentation et l’élevage se déroulent sur une longue durée en foudres et/ou grands fûts de chêne, permettant une oxygénation maîtrisée, un affinage aromatique complexe et une grande stabilité avant la mise en bouteille.

Ce vin dévoile des notes de cerise noire confite, de prune séchée et de figue, complétées par des touches florales de violette et de rose fanée, des nuances épicées de cannelle et de clou de girofle, ainsi que de subtils accents cacaotés et boisés. En bouche, la matière est ample et veloutée, portée par une douceur équilibrée par une fraîcheur bien présente, des tanins fins et une longue finale persistante, harmonieuse et savoureuse.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!