Tokaji Aszú 3 Puttonyos 2011

Slottet Château de Sárospatak er et arkitektonisk monument fra senrenæssancen i Ungarn og er opkaldt efter sin by. Det er en del af Ungarns nationale kulturarv. De Tokaji-vine, der bærer dette navn, laves kun i de bedste år for at skabe enestående cuvéer. De kommer fra vinområderne Sarospatak, Tolcsva og den sydlige del af appellationen og hyldes i dag af de store sommelierer. De sukker-, aroma- og syrerige bær, der kaldes "Aszú" (det betyder »udtørret« på ungarsk), stammer fra druer, der er indtørret på stokken eller angrebet af ædelråddenskab. Aszú-bærrene høstes bær for bær og ved flere gennemplukninger, hvilket er et kæmpe arbejde i vinmarken. Derefter tilsættes bærrene en hvid basisvin og macererer i flere dage, indtil vinen er gennemtrængt af deres ekstraordinære smag.

Årgang 2011 gav store dessertvine med en overdådig balance mellem syre og sukker. I klassificeringen af Tokaji Aszú før 2013 angav enhederne 3, 4, 5 og 6 puttonyos niveauet af sukker og koncentration i de bær, der blev brugt til produktionen. Siden 2013 er Aszú 3 og 4 puttonyos fjernet fra den nye klassificering, så fremover er kun 5 og 6 puttonyos tilladt. Derfor er denne Tokaji Aszu 3 Puttonyos 2011 med stor sandsynlighed den sidste 3 puttonyos på markedet. Vinen er lavet af følgende druesorter: 65 % Furmint, 25 % Zeta og 10 % Harslevelu. Den blev lagret på ungarske barriques i 24 måneder og derefter yderligere 1 år på flaske. Vinen er meget aromatisk og viser straks komplekse aromaer af kandiseret frugt som abrikos, pære, appelsin og nektarin. Omkring denne frugtige kerne kommer noter af vanilje, ristet mandel, honning, muskatnød, rosiner og kanel. Smagene er særligt harmoniske med en balance mellem sukker og syre, som kendetegner de store år. Eftersmagen er lang og saftig, hvilket gør den til en ægte gastronomisk dessertvin.

Det var romerne, der plantede de første vinstokke på en tid, hvor landet var en del af en region kaldet Pannonien. I begyndelsen af 1700-tallet sørgede Ungarn, der var forenet med Østrig, for eksporten af sin mest berømte vin til hele Europa: Tokaj (lavet på Furmint-druen). Som i resten af Europa blev vinavlen i 1800-tallet ødelagt af phylloxera. I den kommunistiske periode blev vinmarkerne drevet i kooperativer, hvilket sikrede vinproducenterne en stabil indkomst. En del små vinbønder kunne ikke følge med den voksende økonomi, og derfor blev de ungarske vinmarker omstruktureret og mistede undervejs 30 % af deres areal. I dag har mange familievingårde slået igennem, og nogle af dem laver vine af utrolig kvalitet. Som overalt i Europa er vinavlen i tilbagegang som led i EU's omstruktureringsplan for vinsektoren. Ungarn, der ligger på samme breddegrad som Bourgogne, har fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. Nedbøren er tilstrækkelig til vinavl uden kunstvanding, og jorden er varieret og af høj kvalitet afhængigt af regionen. Med omkring hundrede hjemlige og internationale druesorter har landet en god sortsdiversitet. Furmint og Hárslevelű fra Tokaj-regionen, der vinificeres tørre og ligger bag de store søde Tokaj-vine, er uden tvivl de mest kendte sorter i dag. Den mest plantede drue er Olaszrizling blandt de hvide og Kékfrankos blandt de røde. De internationale druesorter, primært bordeauxdruerne, trives især i den sydlige del af landet, hvor de giver vine af høj klasse.