Citto IGT Toscana 2023

Beliggende i bakkerne i Chianti, ligger Castello di Volpaia omkring en gammel befæstet landsby nord for Radda in Chianti i hjertet af Toscana. Vinstokkene bag denne cuvée trives på overvejende stenet og veldrænet jord i en betydelig højde, som giver store temperaturudsving. Disse klimatiske og geologiske forhold giver en langsom og afbalanceret modning af druerne og resulterer i vine, der på én gang er udtryksfulde og elegante og tro mod vinidentiteten i denne historiske del af Mellemitalien.

Vinifikationen er tilrettelagt for at bevare druernes friskhed og frugtige udtryk. Efter en høst ved optimal modenhed afstilkes og knuses bærrene, før de kommes i ståltanke ved kontrolleret temperatur, hvor en alkoholisk gæring på omkring ti dage finder sted. En skånsom maceration udtrækker farve og tanniner uden aggressivitet. Vinen lagres derefter primært i tank og bevarer dermed en smidig og indbydende tekstur, før den aftappes på vingården uden længere tid på træ.

Denne vin byder på toner af kirsebær, hindbær, små røde bær, brombær, blomme, læder og viol. Smagen er frisk med en smidig struktur, lette tanniner og en dejlig friskhed, der giver helheden energi. Kroppen er flydende og indbydende, båret af en afbalanceret struktur.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!