Usuela Nero d'Avola 2025

Det er det idylliske landskab i Sambuca, 80 km sydvest for Palermo på Sicilien, der bevares takket være brugen af vedvarende energi. Denne filosofi er forankret i logoet med de to vindmøller. Vinstokkene strækker sig langs Arancio-søen på sydøstvendte skråninger mellem 300 og 600 meter over havet. De nyder derfor hele året et optimalt mikroklima med meget milde temperaturer og er godt beskyttet mod stærk hede og tørke. Nero d'Avola er prinsen blandt de sicilianske druer og giver rødvine med en helt særlig karakter. Denne cuvée uden fadlagring byder alligevel på toner af krydderier som lakrids og kryddernellike – men frem for alt intenst frugtige toner af blomme, kirsebær, brombær og solbær. De bløde tanniner og en flot syre giver vinen balance og friskhed.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!