No Name 2022

No Name fra Borgogno kommer fra vinmarker omkring landsbyen Barolo, midt i Langhe i Piemonte i det nordvestlige Italien. Parcellerne ligger på mergel- og kalkbakker, typiske for dette område på UNESCO’s verdensarvsliste, med et kontinentalt klima og store temperaturforskelle. Denne mosaik af terroirer giver vinen dens strukturerede og elegante karakter med et fint udtryk af Nebbiolo og en identitet, der er dybt forankret i landskabet i Piemonte.

Vinen er lavet på Nebbiolo fra vinstokke på bakkerne ved Barolo og høstet med håndkraft. Druerne afstilkes og vinificeres som rødvin med en forlænget maceration og alkoholisk gæring i tanke for at udtrække farve og struktur. Efter aftapning fra karret lagres vinen langsomt på store fade af slavonsk eg (foudre), hvor tanninerne forfines og den aromatiske kompleksitet udvikles, før den i ro og mag aftappes.

Denne vin byder på noter af sorte kirsebær, modne røde bær og blomme, suppleret af blomstrede toner af tørret rose og viol, samt krydrede nuancer af peber og lakrids. Et let fadpræg og balsamiske accenter giver kompleksitet og dybde. I munden er vinen fyldig og struktureret, båret af faste men raffinerede tanniner, en frisk syre, der forlænger smagen, og en vedvarende eftersmag med krydrede og frugtige minder.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!