Etna Rosso 2023

Vingården Benanti dyrkede allerede vin på Etna i 1800-tallet. Men det var Giuseppe Benanti, en succesfuld iværksætter, der sent i livet opdagede sin kærlighed til sine rødder ved foden af vulkanen og begyndte at skabe noget nyt på forfædrenes lille jordlod. Han var en af pionererne inden for vindyrkning på Etna og blev med tiden en stor specialist i dette helt særlige terroir. Giuseppe Benanti hjalp siden mange unge vinbønder i gang ved at lade dem drage nytte af sin store erfaring. I dag er generationsskiftet gennemført, og brødrene Antonio og Salvino Benanti har overtaget stafetten. De fører deres fars værk videre med samme besættelse: at lave store vine på vulkanens sorte jord.

Druerne udvælges fra vinmarker på nord-, sydøst- og sydvestskråningerne af Etna. Vinen består af Nerello Mascalese (omkring 80 til 85 %) og Nerello Cappuccio (omkring 15 til 20 %), dyrket på sandet, vulkansk jord rig på mineraler. Vinstokkene er 10 til 60 år gamle og ligger mellem 450 og 900 meters højde. Druerne høstes med hånden og afstilkes. De to druesorter vinificeres hver for sig. Gæringen foregår i tanke af rustfrit stål ved kontrolleret temperatur med vildgær udvalgt fra de lokale vinmarker. 80 % af vinen gærer i rustfrit stål, mens de resterende 20 % gærer på franske egetræsbarriques, der er brugt én gang før, i 8 til 10 måneder. Efter tapningen modner vinen 2 til 3 måneder på flaske. Vinen byder på aromaer af skovjordbær, kirsebær, ribs, sorte bær, aromatiske urter og askeagtige og mineralske noter. Smagen viser salthed, spænding, friskhed, fine tanniner og aromatisk intensitet. Eftersmagen er mineralsk og harmonisk.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!