Etna Bianco 2024

Issu de vignobles situés sur les versants est et sud de l’Etna, en Sicile, cet Etna DOC Bianco naît entre 700 et 950 mètres d’altitude. Le Carricante s’enracine dans des sols sableux et volcaniques riches en minéraux, sous un climat de montagne marqué par une belle luminosité, le vent et de fortes amplitudes thermiques. Des conditions qui signent son profil frais et minéral.

Les raisins sont vendangés à la main à la mi-octobre environ, puis égrappés et pressés en douceur. La fermentation se déroule durant environ 15 jours en cuves inox à température contrôlée autour de 18 °C, avec des levures autochtones sélectionnées par le domaine. Le vin poursuit sa maturation quelques mois sur lies fines en cuve, avant un affinage de 2 à 3 mois en bouteille.

Ce vin dévoile des notes de pomme verte, pomme jaune, zeste d’agrumes, fleur d’oranger, fleurs blanches, herbes fraîches, camomille, miel, fumée minérale et sel marin. La bouche est sèche, élancée et harmonieuse, portée par une texture soyeuse, une acidité vibrante et une trame minérale crayeuse. Sa finale, longue, fraîche et saline, prolonge avec précision l’expression du terroir volcanique.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!