Valpolicella Ripasso Superiore Marogne 2023

La famille Zeni, vieille de 5 générations, a commencé à produire des vins en 1870. La zone viticole de Valpolicella, une des plus connue d’Italie, s’étend sur les collines situées au nord de la ville historique de Vérone. Les vignobles sont situés à une altitude variant de 150 à 450 m d’altitude. Pour comprendre ce vin, il faut comprendre comment il est élaboré. Il est réalisé par la technique "ripasso" qui est une spécialité de la région Valpolicella. Cette technique s’est développée dans les années 70 quand les vignerons se sont souvenus d’une technique ancestrale consistant à ajouter des pellicules pressées des grands vins d’Amarone déjà fermenté à du vin classique de Valpolicella. Cette technique étonnante provoque une nouvelle fermentation grâce aux sucres et aux levures que l’on peut encore trouver dans les riches marcs de l’Amarone. Ce "nouveau jus" va ensuite être élevé en fûts de chêne pendant 10 à 12 mois, selon le millésime. En bouche on distingue des arômes complexes de fleurs rouges séchées, de cerise noire, de prune, de mûres, d'épices douces, de sous-bois, de tabac et de cacao. Rond et savoureux en bouche avec des tanins fondus, c'est un vin d'une grande finesse à la finale longue et persistante.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!