Saké Concentration H

Denne sake kommer fra præfekturet Mie i det centrale Japan og bliver til i omgivelser med varme, fugtige somre og relativt milde vintre, der giver risen en jævn modning. Rismarkerne nyder godt af de omkringliggende bjerges indflydelse og rigeligt med rent grundvand, som er afgørende for en afbalanceret most. Kombinationen af veldrænede jorde og temperaturforskelle mellem dag og nat er med til at koncentrere smagene i kornet og giver et ideelt grundlag for denne cuvée.

Denne Junmai er udelukkende lavet af sakeris, der er omhyggeligt poleret for at fremhæve stivelseskernen, med en poleringsgrad, der er specifik for denne cuvée, og gæret langsomt med gær udvalgt for aromatisk renhed. Gæringen foregår ved lav temperatur for at bevare aromaernes finesse og teksturens renhed. Ingen tilsat alkohol ændrer mostens naturlige balance, så risens struktur og dybde kommer fuldt til udtryk, før en tapning, der sigter mod præcision frem for lang modning.

Saken byder på noter af sprøde hvide frugter, delikate blomster og lette mælkeagtige nuancer, understøttet af strejf af kogt ris og et strejf af mineralitet. I munden er teksturen både smidig og præcis med en ren ansats, der glider over i en fyldig og harmonisk midte. Den friske og rene eftersmag efterlader et indtryk af renhed og koncentration og indbyder til en opmærksom smagning og til bordet.

Sakéens historie i Japan er en årtusindgammel fortælling, tæt forbundet med risdyrkningen og shintoistiske ritualer. Allerede i det 3. århundrede byggede de første risgæringer, kendt som kuchikami no sake, på, at præstinder tyggede kornene og derved frigav de enzymer, der var nødvendige for at omdanne stivelsen til sukker. Med tiden gjorde fremskridt i landbruget og bryggeteknikker fra Kina det muligt at forfine produktionen, hvilket gav ophav til metoder med parallel multipel gæring, der er unikke i verden. I Heian-perioden bliver sakéen et centralt element i kejserlige og religiøse ceremonier, et symbol på renhed og forening mellem guderne og menneskene. I Edo- og Meiji-perioderne forvandler bedre gærtyper, beherskelsen af rispolering og landsdækkende distribution sakéen til en folkelig drik, forankret i Japans hverdag og fester. Samtidig opstår andre gærede eller destillerede drikke som shōchū og awamori, født af sydlige terroirer og udenlandsk indflydelse. I dag fortsætter sakéen med at forny sig: Som en forening af tradition og modernitet afspejler den mangfoldigheden af klimaer, rissorter og regionale håndværkstraditioner og legemliggør samtidig Japans gæstfrie sjæl.