Vignobles Dourthe Château La Garde 2018

Château La Garde er en ejendom under Vignobles Dourthe i appellationen Pessac-Léognan syd for Bordeaux. Terroiret ligger på en af appellationens smukkeste grusbanker. Vinmarkerne på 52 hektar, heraf 2 hektar hvide druer, har en meget stor variation i jordbunden, mellem grusbanker og ler- og kalkholdig jord, der bearbejdes i mikroparceller for at udtrykke hver nuance af terroiret.

Høsten foregår parcel for parcel, »skræddersyet«, med optisk sortering. Vinificeringen sker med meget lidt håndtering og omfatter en malolaktisk gæring, der delvis foregår på barriques. Vinen lagres derefter på den fine bærme på egefade, heraf 33 % nye. Årgang 2018 er en blanding af 63 % cabernet sauvignon, 34 % merlot og 3 % petit verdot.

Vinen byder på noter af brombær, sorte kirsebær, solbær, blåbær, røg, grafit, cedertræ og vanilje. Den intense og komplekse duft af sorte bær ledsages af meget subtile fadnoter. Smagen har en umiddelbar fylde og byder på udtryksfuld frugt, dybde og et røget efterpræg, der er typisk for de store terroirs i Pessac-Léognan, båret af meget fine tanniner helt ud i en lang eftersmag.

Frankrig er vinkulturens vugge i Vesteuropa og skylder sine første vinstokke grækerne fra Fokæa, der slog sig ned omkring Marseille for omkring 2.600 år siden, før romerne spredte vindyrkningen langs Rhône og Garonne og helt op til Champagne. I middelalderen var det cistercienser- og benediktinermunke, der ryddede skråningerne i Bourgogne og tålmodigt afgrænsede de enkelte climats og dermed lagde grunden til begrebet terroir. 1800-tallet bragte klassifikationernes glans og derefter phylloxera-katastrofen, der ødelagde vinmarkerne, før de blev genopbygget på amerikanske grundstammer; indførelsen af de kontrollerede oprindelsesbetegnelser (AOC) i 1930’erne fastlagde siden de regler, som hele verden har ladet sig inspirere af. I dag kæmper Frankrig hvert år med Italien og Spanien om førstepladsen i verden målt på volumen og er fortsat den absolutte reference i den gamle verden, både for sine lagringsvine og for sine produktionsmetoder. Vinmarkerne dækker næsten hele landet, fra det kølige nord i Champagne og Alsace til Middelhavskysten i Languedoc og Provence, via det atlantiske klima i Bordeaux, Loire og Sud-Ouest, Bourgognes kontinentale klima, de stejle skråninger i det nordlige Rhône og de højtliggende dale i Savoie og Jura. Denne mosaik af jordtyper – kalk, skifer, grus og rullesten – forklarer den enestående stilmæssige mangfoldighed. Hvad angår druer, dominerer Cabernet Sauvignon og Merlot i Bordeaux og giver strukturerede rødvine, Pinot Noir står for finessen i Bourgogne, Syrah for dybden i Rhône, mens Grenache, Gamay, Cabernet Franc og Mourvèdre dækker alle registre, fra let, ukompliceret hverdagsvin til vin med langt lagringspotentiale. Blandt de hvide giver Chardonnay, Sauvignon Blanc, Chenin, Riesling og Viognier udtryk, der spænder fra det livlige og mineralske til det fyldige og de store søde vine. Som et land med referencer og evige opdagelser er Frankrig fortsat vinelskeres kompas over hele verden.