Pemo Pecorino 2024

Denne vin kommer fra bakkerne i Abruzzo ved den italienske adriaterhavskyst, fra vinmarker mellem hav og bjerge med stærk maritim påvirkning og kølige nætter. Jorden er en blanding af ler, kalk og sten og giver gode betingelser for Pecorino-druens udtryk. Parcellerne ligger typisk på velbeliggende skråninger, der giver druerne en langsom og jævn modning. Denne beliggenhed giver vine, der forener friskhed, aromatisk intensitet og en markant mineralsk struktur.

Pecorino-druerne til Pemo høstes ved optimal modenhed og presses skånsomt før den alkoholiske gæring i ståltanke ved kontrolleret temperatur for at bevare de friske og frugtige aromaer. Vinen lagres derefter nogle måneder på den fine bærme i ståltanke med jævnlig bâtonnage for at få mere tekstur og kompleksitet, samtidig med at den bevarer et rent og vibrerende udtryk for druesorten og dens terroir.

Vinen byder på noter af modne citrusfrugter, grønne æbler og frugter med hvidt kød, suppleret af fine blomstrede toner og et subtilt urteagtigt strejf. I baggrunden er der en let mineralitet, der understreger den aromatiske friskhed. Smagen er livlig og stram, båret af en præcis syre, en elegant tekstur og en afbalanceret krop med en ren og lang eftersmag, der fremhæver druesortens salte og tørstslukkende side.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!