F Negroamaro IGT Salento 2021

Denne cuvée kommer fra Contrada di Monte la Conca mellem San Marzano og Francavilla Fontana, midt i Salento i Apulien. De gamle negroamaro-stokke er opbundet som traditionelle busktræer (alberello) på fin siltjord, rig på jernoxider, som giver jorden dens karakteristiske røde farve, oven på en kalkholdig undergrund. Klimaet er varmt året rundt med meget lidt nedbør og store temperaturforskelle mellem dag og nat. Bogstavet F er en hyldest til Feudi di San Marzano, kælderens oprindelige navn.

Druerne er let overmodne og håndplukkes i den sidste uge af september. Efter afstilkning og knusning gennemgår de en kold maceration før gæringen ved 8 °C i fireogtyve til otteogfyrre timer. Macerationen og den alkoholiske gæring med lokal gær ved 24–26 °C varer omkring ti dage. Den malolaktiske gæring foregår i ståltank, hvorefter vinen lagres tolv måneder på fade af fransk og kaukasisk eg.

Vinen har toner af kirsebærsyltetøj, brombær, sort blomme, blåbær, sort peber, kryddernellike, lakrids, kakao og vanilje. Den meget dybe purpurfarve åbner for en bred og kompleks duft mellem modne frugter og krydderier. Smagen er fyldig og rund, bygger på fine og tætte tanniner og slutter med en lang og harmonisk eftersmag.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!