Saké Akaiwa Omachi

Denne sake kommer fra Okayama i det sydvestlige Japan og bliver til i et mildt og solrigt klima, tempereret af Seto-indlandshavet. Rismarkerne i Akaiwa har veldrænet jord og store temperaturforskelle mellem dag og nat, hvilket giver Omachi-risen en langsom og koncentreret modning. Disse naturlige forhold, kombineret med rent og let blødt grundvand, skaber ideelle rammer for en Junmai Daiginjo med stor aromatisk præcision og bemærkelsesværdig finesse.

Denne Junmai Daiginjo fremstilles af Omachi-ris dyrket i Akaiwa-området og uden tilsat alkohol for at bevare råvarens renhed. Risen poleres kraftigt til en meget høj poleringsgrad, som er typisk for Daiginjo-stilen, og gæres derefter langsomt ved lav temperatur med gær udvalgt for sin evne til at udvikle elegante og frugtige aromaer. En omhyggelig kontrol af temperatur og gæringstid giver en silkeblød tekstur og et præcist aromatisk udtryk.

Denne sake byder på noter af grønne æbler, pære og hvid melon, suppleret af blomstrede toner af hvide blomster og liljer, samt fine nuancer af kogt ris og lette friske urter. I munden er teksturen smidig og fløjlsblød, båret af en fin syre, der forlænger eftersmagen. Vandets renhed og gæringens præcision giver et indtryk af krystalklar renhed med en harmonisk og afbalanceret aromatisk længde.

Sakéens historie i Japan er en årtusindgammel fortælling, tæt forbundet med risdyrkningen og shintoistiske ritualer. Allerede i det 3. århundrede byggede de første risgæringer, kendt som kuchikami no sake, på, at præstinder tyggede kornene og derved frigav de enzymer, der var nødvendige for at omdanne stivelsen til sukker. Med tiden gjorde fremskridt i landbruget og bryggeteknikker fra Kina det muligt at forfine produktionen, hvilket gav ophav til metoder med parallel multipel gæring, der er unikke i verden. I Heian-perioden bliver sakéen et centralt element i kejserlige og religiøse ceremonier, et symbol på renhed og forening mellem guderne og menneskene. I Edo- og Meiji-perioderne forvandler bedre gærtyper, beherskelsen af rispolering og landsdækkende distribution sakéen til en folkelig drik, forankret i Japans hverdag og fester. Samtidig opstår andre gærede eller destillerede drikke som shōchū og awamori, født af sydlige terroirer og udenlandsk indflydelse. I dag fortsætter sakéen med at forny sig: Som en forening af tradition og modernitet afspejler den mangfoldigheden af klimaer, rissorter og regionale håndværkstraditioner og legemliggør samtidig Japans gæstfrie sjæl.