Renzo Masi Chianti DOCG Fiasco 2024

Denne chianti kommer fra Renzo Masi, et familiehus, der i tre generationer har holdt til i Rufina, en lille by i Sieve-dalen øst for Firenze. Druerne kommer fra Rufina-området, et af de mest anerkendte i Chianti, hvor vinstokkene ligger i terrasser på bakker omgivet af skove. Dette terræn, der er køligere og højere end resten af det centrale Toscana, giver duftende og livlige sangiovese-druer. Vinen præsenteres i den traditionelle halmklædte fiasco, chiantiens historiske symbol.

Vinen kombinerer druer fra familiens egne vinmarker med druer købt hos vinbønder i Rufina-området, som huset har langvarige partnerskaber med og rådgiver i plejen af deres vinstokke. Druerne høstes modne og vinificeres traditionelt som rødvin. Blandingen, der overvejende er sangiovese suppleret med et strejf af colorino, er skabt til at blive nydt ung, men kan også gemmes nogle år.

Vinen har toner af kirsebær, hindbær, skovjordbær, blomme, viol, rose, tørrede urter og peber. Duften er meget aromatisk og forener røde bær og blomster i en ligefrem og indbydende stil. Smagen er smidig og afbalanceret med middel fylde, en silkeblød tekstur, bløde tanniner og en frisk syre, der kalder på det toscanske køkken.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!