Bianco di Toscana Poggerissi IGT 2025

Denne hvidvin fra Toscana fremstilles af huset Renzo Masi i Rufina i Sieve-dalen øst for Firenze, midt i appellationen Chianti Rufina. Som vin med beskyttet geografisk betegnelse er den lavet af druer fra regionens bedst egnede områder, i en zone der overlapper Chianti-området i det centrale Toscana. Mellem bakker, oliventræer og skove har landskabet solrige dage og kølige nætter, som bevarer de hvide druers friskhed.

Trebbiano toscano og chardonnay høstes modne og koldmacereres først på skallerne, et trin der udtrækker druens aromatiske forstadier. Derefter presses druerne, og mosten gærer ved kontrolleret temperatur, omkring 18 °C, for at bevare frugtens friskhed. Vinen er skabt til at udfolde sine aromaer fuldt ud i de to år, der følger efter høsten.

Vinen har toner af æble, pære, ananas, passionsfrugt, citron, hvide blomster, hvidtjørn og frisk mandel. Duften er bred og intens og fremhæver en generøs frugt, fra frugthavens frugter til eksotiske frugter. Smagen har middel struktur og er frisk, smidig og harmonisk, med en livlig syre, der giver drive helt frem til en ren og læskende eftersmag.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!