Planeta La Segreta Nero d'Avola 2024

Planeta - La Segreta Nero d'Avola kommer fra Dispensa-vinmarkerne i Menfi, på Siciliens sydvestkyst. Vinstokkene er plantet i omkring 70 meters højde på ler- og kalkjord og nyder godt af øens rigelige sol og havets afkølende påvirkning. Nero d'Avola, Siciliens karakteristiske røde drue, finder her en balance mellem solmodenhed og frisk frugt.

Druerne kommer fra økologisk dyrkning, afstilkes og knuses og udbløder derefter 12 dage på skallerne ved 25 °C med daglige overpumpninger. Efter aftapningen gennemgår vinen malolaktisk gæring og hviler til slutningen af vinteren. Lagringen sker udelukkende på ståltank for at bevare frugtens glød og druens saftige karakter.

Vinen byder på noter af moden blomme, sorte kirsebær, brombær, skovbær, kakao, kaffe, peber og milde krydderier. Den modne mørke frugt åbner buketten, løftet af ristede nuancer og et veldoseret krydret strejf. Smagen er fyldig og saftig, båret af bløde tanniner, en frugtrig krop og en afbalanceret, let krydret eftersmag.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!