Planeta La Segreta Grillo 2025

Planeta - La Segreta Grillo bliver til på vingården Dispensa i Menfi, på Siciliens sydvestkyst. Vinstokkene ligger i omkring 70 meters højde ud mod Middelhavet på moderat dyb ler- og kalkjord. Vinens navn henviser til de skove, der omkranser parcellerne, hvor havbrisen og macchia-vegetationen tempererer øens varme og bevarer friskheden i Grillo, Siciliens karakteristiske hvide drue.

Druerne dyrkes økologisk, høstes med håndkraft, afstilkes og presses nænsomt. Mosten bundfældes statisk i 24 til 36 timer før en gæring ved omkring 15 °C. Vinen hviler derefter på bærmen for at fastholde aromaerne, og lagringen foregår udelukkende på ståltank for at bevare frugtens renhed og druens livlighed.

Vinen byder på noter af cedrat, kumquat, lime, hvid fersken, tropiske frugter, grønt æble, salvie og nyslået græs. Citrusfrugterne giver fremdrift, den hvide frugt runder helheden af, og de grønne strejf tilfører en dejlig middelhavsfriskhed. Smagen er frisk og smidig med en let kridtet tekstur, en salt rygrad og en ren og livlig eftersmag.

Ah, Italien – sikke et smukt, nydelsesglad land, Dolce Vitas folk, men hvor er det svært at forstå landets vinsystem! Nøglen til at forstå det italienske appellationssystem er at betragte Italien som flere små lande snarere end ét ensartet land, for hver region har sit eget appellationssystem. Alligevel kan Italien give vinelskere et væld af vine med forskellige og unikke smage og stilarter samt flasker fulde af overraskelser og kreativitet. Desværre producerer landet også store mængder sjælløse vine uden karakter, som sælges under deres mest kommercielt nyttige og kendte navn: Pinot Grigio, Chianti, Valpolicella, Lambrusco, Prosecco og mange flere... Men lad os tale lidt historie: vinavlen i Italien går tilbage til den fjerneste oldtid og stammer fra Grækenland. Etruskerne skulle have plantet vinstokken, og græske indvandrere skulle have forbedret og ændret druesammensætningen – de kaldte siden landet »Oenotria«: vinens land. På højdepunktet af Romerriget spillede vinen en vigtig rolle i dagliglivet, og allerede dengang skilte visse regioner sig ud ved deres fremragende produkter. Romerne plantede også mange vinmarker i Europa og efterlod dermed et uudsletteligt vidnesbyrd om deres erobringer. I dag er Italien verdens største vinproducent, foran Frankrig. Italien er delt i tre klimazoner. Bjergene i nord har et ret barsk bjergklima. Sletten i »midten af støvlen« har fastlandsklima med kolde vintre og varme somre med tordenvejr. I den »sydlige del af den italienske støvle« hersker middelhavsklimaet med meget varme og meget tørre somre – og så er der øerne Sicilien og Sardinien. Kort sagt producerer Italien vine i en enorm variation takket være sine 200 forskellige druesorter, hvoraf mange stammer fra landets egen jord. Det er et land, der er lige så komplekst som sine vine, og som fortjener at blive udforsket!